Annonce

29. januar 2012 - 22:47

Occupy-demonstranter stormer rådhuset i Oakland

Det kom lørdag den 28. januar til sammenstød mellem demonstranter og politi i Oakland, USA, da flere end tusind aktivister fra Occupy Oakland-bevægelsen forsøgte at indtage et tomt kongrescenter og omdanne det til et social center og hovedkvarter for den kapitalisme-kritiske bevægelse.

Aktivisternes planer blev midt på dagen forpurret af politiet, som kastede tåregas og chokgranater mod demonstranterne, der svarede igen med kasteskyts.

Senere på aftenen brød demonstranter ind på byens rådhus, hvor der ifølge nyhedsstationen CNN blev brændt amerikanske flag af og lavet hærværk.

Et sted mellem 100 og 300 mennesker blev anholdt, oplyser flere nyhedsmedier.

Læs artiklen og se videoen »Dozens arrested as Oakland police, Occupy protesters clash« hos CNN.

Læs artiklen »Oakland police clash with Occupy protesters« hos Al Jazeera.

Læs artiklen »Occupy Protesters and Police Clash in Oakland« hos New York Times.

Se tv-indslaget »Police arrest over 300 protesters at Occupy Oakland« .

Se sammenklip fra demonstrationen den 28. januar.

Hjemløs bevægelse

Masseaktionen havde titlen »Move-In day« og var en del af en større festival i weekenden, der var indkaldt for at skabe opmærksomhed omkring behovet for et permanent tilholdssted for Occupy Oakland-bevægelsen.

Besøg kampgnehjemmesiden for Occupy Oakland Move-In Day.

Læs artiklen »Police use teargas on Occupy Oakland protesters« hos The Guardian.

Bevægelsen havde ligesom andre Occupy-grupper over hele verden tidligere base på en central plads i deres hjembyen, men fik sidste år forbud mod at opholde sig her.

Dette har ifølge aktivisterne forhindret bevægelsen i at lave folkekøkken for hjemløse og skabe borgeraktiviteter, som de mener, at Oakland har akut brug for.

I et åbent brev til byens borgmester forud for aktionen skriver aktivisterne, at hvis deres krav om en bygning ikke imødekommes, så vil de udvide og optrappe deres protester.

De skriver blandt andet, at de er parat til at besætte og lukke byens lufthavn og havne, hvis ikke politikerne lytter til dem.

Læs »Letter to the Mayor, OPD and City Council on Occupy Oakland’s Move-in Day« hos Indybay.org.

Se Occupy Oaklands pressemøde om baggrunden for masseaktionen.

Your browser is not able to display this multimedia content.

Redaktion: 

Tak fordi du bruger Modkraft.
Vi håber du har læst noget interessant eller oplysende.
Du kan støtte Modkraft via MobilePay: 50 37 84 96

Annonce