Annonce

13. januar 2012 - 15:17

SUF sætter chefen i snor

Kampråbet »Sæt din chef i snor« gjaldede onsdag den 11. januar mellem Strøgets butiksfacader i det centrale København.

På den mondæne indkøbsgade gennemførte ti aktivister fra organisationen Socialistisk Ungdomsfront (SUF) en happening med krav om mere demokrati på arbejdspladsen.

Under aktionen drev ungsocialisterne to chefer i snor foran sig, indtil de nåede Rundetårn, hvor aktionen kulminerede med et bannerdrop fra toppen af tårnet

– Vi er overbeviste om, at en arbejdsplads kun kan blive bedre af, at arbejdet bliver gjort til et fælles projekt, frem for at den enkelte skal køre sololøb og imponere chefen, udtaler aktivisternes talsperson Agnes Bugge Schou i en pressemeddelelse.

JPEG - 74.9 kb
Aktivister fra SUF satte chefen i snor på Strøget. Foto: Sasa Mackic.

Demokrati sikrer ansatte i krisetid

Aktionen blev gennemført i anledning af regeringens første hundrede dage og er en del af SUF’s og Enhedslistens kampagne »Vælg din chef«.

JPEG - 42.8 kb
Bestem selv, hvor chefen skal gå hen. Aktivister opfordrer folk til at kræve mere demokrati. Foto: Sasa Mackic

Enhedslisten og deres uofficielle ungdomsorganisation mener, at demokrati på arbejdspladserne kan være med til at sikre de ansatte i krisetider.

– I forlængelse af Occupy-bevægelsens krav om forandringer, ser vi indførelsen af demokrati på arbejdspladsen som et helt oplagt svar. Det vil sikre, at nedskæringer i forbindelse med krise ikke bare bliver tørret af på de ansatte, mens bestyrelse og ledelse fråser videre, udtaler aktivisternes talsperson Karla Bendixen.

Læs om kampagnen på Facebook.

JPEG - 67.6 kb
SUF-aktion kulminerede i bannerdrop fra Rundetårn. Foto: Sasa Mackic.
Redaktion: 

Tak fordi du bruger Modkraft.
Vi håber du har læst noget interessant eller oplysende.
Du kan støtte Modkraft via MobilePay: 50 37 84 96

Annonce