Annonce

15. december 2011 - 16:17

Sharia-politi klipper hanekammen af indonesiske punkere

Det er ikke sjovt at være punker i Indonesien.

Politiet i den stærkt religiøse provins Aceh anholdte lørdag 64 lokale og tilrejsende unge fra hele landet, som ønskede at deltage i en punk-rock koncert.

De blev ikke blevet sigtet for nogen lovovertrædelse. Derimod blev de tirsdag sendt i opdragelseslejr uden dom.

Her blev deres farvede hår og hanekamme klippet af. Mændene blev kronraget, mens kvinderne fik en frisure i stil med de kvindelige politibetjente.

Herefter blev de tvunget til at vaske sig i en flod og iklædt nyt tøj, som lever op til de moralske standarder i provinsen, som har indført den islamiske sharia-lov.

– Vi vil udskifte deres ulækre tøj med noget pænt. Vi vil desuden give dem tandbørster, tandpasta, shampoo, sandaler og bønne-udstyr, fortæller politiets talsmand Gustav Leo til avisen The Jakarta Globe.

Læs artiklen »Indonesia’s Aceh punks shaved for ’re-education’« hos BBC.

Læs artiklen »Aceh ‘Punks’ Arrested for ‘Re-education’« hos The Jakarta Globe.

En krænkelse af rettigheder

En lokal menneskerettighedsgruppe mener, at de unge punkere er blevet behandlet unødvendigt hårdhændet.

– Der er nok nogle borgere i Aceh, som har klaget over disse unge, men det berettiger ikke denne behandling. De er blevet overdænget med koldt vand og deres hoveder er blevet kronraget. Dette er en krænkelse af menneskerettighederne og et overgreb på deres værdighed, udtaler Evi Narti Zain fra Human Rights Coalition til BBC.

Han siger samtidig, at de tilbageholdte punkere bør løslades øjeblikkeligt.

Læs artiklen » It’s a Tale of Two Acehs for 2 Events« hos The Jakarta Globe.

Læs artiklen »Deputy Mayor: Punk Community a ‘New Social Disease’« hos The Jarkata Globe.

Læs artiklen »Aceh Punks On the Run as Shariah Police Crack Down« hos The Jarkata Globe.

Redaktion: 

Tak fordi du bruger Modkraft.
Vi håber du har læst noget interessant eller oplysende.
Du kan støtte Modkraft via MobilePay: 50 37 84 96

Annonce