Operation TIPS er sammen med andre programmer med navne som »Volunteers in Police Service«, »Neighborhood Watch« og »Community Emergency Response Teams« samlet under de såkaldte Citizen Corps Councils, der som et led i Bush-administrationens »krig mod terror« skal forberede den amerikanske befolkning på krig og katastrofer.
De frivillige spioner – eller informanter, som de kaldes – i TIPS-netværket skal primært rekrutteres blandt folk, vis arbejde giver dem adgang til private hjem, forretningsliv og transportsystemer. Postbude, håndværkere, lastbilchauffører og togkonduktører er blot nogle af dem, der fremover skal rapportere til nærmeste FBI-kontor, hvis de observerer noget »usædvanligt«.
I første fase skal projektet omfatte omkring en million mennesker i ti forskellige byer. Hvis man går ud fra, at det drejer sig om de ti største byer i USA, betyder det, at én ud af 24 amerikanere er frivillige spioner i deres eget land.
Som et led i krigen mod terror har den amerikanske regering tidligere indført »The Patriot Act« under hvilken det bl.a. er lovligt at ransage og aflytte folks hjem uden efterfølgende at informere dem om det.
Mistænkelig og usædvanlig aktivitet
Ifølge Citizen Corps’ hjemmeside – der hører under det amerikanske justitsministerium – skal Operation TIPS administreres og udvikles i et samarbejde mellem justitsministeriet og adskillige andre føderale tjenester, og målet er »et nationalt system til indberetning af mistænkelige og potentielt terrorist-relaterede aktiviteter«.
De involverede arbejdere »vil bruge deres sunde fornuft og viden om deres arbejdsmiljø til at identificere mistænkelig og usædvanlig aktivitet. Dette program tilbyder en måde for disse arbejdere til at rapportere det, de ser på offentlige områder og langs transportruter«.
Ifølge hjemmesiden er det eneste, spionerne har brug en telefon eller internetadgang til nærmeste FBI-kontor, som så vil tage vare på deres informationer.
Bekymrede borgerretsgrupper
Ikke overraskende er borgerretsgrupper bekymrede over, hvad TIPS-programmet kommer til at betyde for befolkningens privatliv.
Historisk set har den slags informationssystemer været redskaber for ikke-demokratiske stater, og ifølge en rapport fra et projekt om retslære på Harvad Universitetet i 1992, er præcisionen i den slags oplysninger meget problematisk, idet informanterne ofte enten forskønner eller forfalsker deres oplysninger.
Og hvis justitsministeriet har tænkt sig at følge sin normale procedure, bliver borger-spionernes informationer lagt ind i databaser, hvortil der er bred adgang for andre tjenester og lokale politistyrker.
De personer, som informationerne omhandler, har derimod ingen anelse om hverken rapporternes eksistens eller indhold.
Af Martin Lindblom/Monsun
Tak fordi du bruger Modkraft.
Vi håber du har læst noget interessant eller oplysende.
Du kan støtte Modkraft via MobilePay: 50 37 84 96