Pebersprayens far: Nej til politivold

Kamran Longhman er pebersprays-forsker hos FBI og dybt rystet over TV billeder af politiets uhæmmede brug af peberspray mod demonstranter fra Occupy-bevægelsen i den seneste tid.

– Det første jeg tænkte på var ikke politi og studenter, men mine egne børn, udtaler han til TV stationen Democracy Now.

Se interview med Kamran Longhman på Democracy Now.

Spray brugt i strid med instrukser

Kamran Longhman var del af det FBI-hold, der udviklede pebersprayen i 1980erne. Sprayen blev oprindelig solgt som middel til selvforsvar mod hunde, men med Longhmans hjælp er den udviklet til det våben, der nu indgår i standardarsenalet i alle amerikanske politistyrker.

Peberspraysforsker Kamran Longhman fra FBI er rystet over hvordan amerikansk politi sprøjter på Occupy-demonstranter

Han er bestyrtet over at se pebersprayen anvendt på måder, der så grelt afviger fra de vejledninger, han selv har været med til at udarbejde.

– Jeg har personligt certificeret 4.000 politifolk i 80erne og 90erne, og hvad jeg ser i dag har jeg aldrig set mage til, fortæller Longhman, der selv betragter pebersprayen som et fremskridt i forhold til de magtmidler, politiet havde før.

– Før pebersprayen havde politiet ikke noget valg. Det var enten kniplen eller dødbringende magtanvendelse. Pebersprayen var meget hurtig, og politiet var trænet i at bruge den, forklarer Longhman, der stadig betragter sprayen som et »storartet våben«.

Blanke sko og SWAT-mentalitet

Andre garvede politifolk har også taget bladet fra munden og protesterer mod det de ser som politiets overdrevne voldsanvendelse mod Occupy-demonstranter. En af dem er Norm Stamper, der var øverste politichef i Seattle under WTO-protesterne i 1999.

Se links om »Battle of Seattle, 1999« hos Tidsskriftcenteret

Norm Stamper var øverste politichef i Seattle under WTO-urolighederne i 1999. Idag kritiserer han politiets opførsel overfor Occupy-aktivisterne. Foto: Drugwarodyssey.com

I en artikel i det amerikanske tidsskrift The Nation kritiserer han sin egen og sine folks rolle i de uroligheder, der siden er blevet kendt som The Battle of Seattle. Og i modsætning til Longhman ser han ikke politiets brug af vold som bare en afvigelse eller brud på regler.

Læs i The Nation: »Paramilitary Policing From Seattle to Occupy Wall Street«.

Norm Stamper peger på, at amerikansk politiarbejde i stigende grad er præget af en militær kultur, der helt er stukket af fra de dyder, der efter hans opfattelse burde gennemsyre arbejdet med håndhævelse af loven.

– En betjents hårlængde, blankheden af hans sko og hans bil er blevet vigtigere, end om han behandler en mistænkt indbrudstyv eller en sexarbejder med værdighed og respekt, skriver han i The Nation.

Norm Stamper henfører det, han ser som en stigende militarisering af politiarbejdet, til flere faktorer. Dels til »det kontraproduktive modsvar« til terrorangrebet 11. september, dels til de amerikanske politikeres krigserklæring mod narko.

– Hvert andet opkald til alarmcentralen udløser en militær aktion, og almindeligt politiarbejde er karakteriseret af en SWAT-mentalitet, forklarer Stamper med henvisning til de sværtbevæbnede SWAT-styrker, der blandt andet er beregnet til indsættelse i gidselsituationer.

Politiet også de 99 procent

Mange politifolk er selv ofre for de samme sociale onder, som Occupy-aktivisterne kæmper imod, mener Norm Stamper.

– Kommerciel grådighed, afviklingen af essentiel regulering, den lovgivende, udøvende og dømmende magts åbenlyst fraværende evne til at sikre borgerlige frihedsrettigheder og beskytte, eller tilfredsstille elementære menneskelige behov for sundhed, bolig og uddannelse, skriver han.

Stamper peger på, at krisen i mange stater og byer har gjort mange betjente arbejdsløse, og gjort det sværere for politiet at løse de opgaver, som han selv ønsker stillet forrest i politiarbejdet. Politifolk mærker også krisen.

– Som mange Occupy-demonstranter har sagt, er politifolk også en del af de 99 procent. Også selvom de hjælper med at sikre magten og profitten for den ene procent, skriver den nu pensionerede politichef.

Se links om »Occopy Wall Street-bevægelsen« hos Tidsskrifcentret