Annonce

21. oktober 2011 - 15:08

Støtteaktion for tilbageværende palæstinensiske fanger

»Øget isolationsfængsling, mangelfuld lægebehandling samt forbud mod studier, aviser og bøger og besøg fra advokater, familie og venner«.

Det er de forringede vilkår, som palæstinensiske fanger nu skal leve under efter en række stramninger på området i de israelske militærfængsler.

Og det er direkte konventionsstridigt og bør derfor fordømmes af det internationale samfund.

Læs artiklen »Massefrigivelse af palæstinensiske krigsfanger« hos Modkraft

Det var budskabet fra Internationalt Forums Mellemøstgruppe, der torsdag den 20. oktober gik på gaden med bannere og flyers i protest imod de forringede vilkår i de israelske militærfængsler, hvor fanger med palæstinensisk baggrund er placeret.

JPEG - 211.9 kb
Manifestation på Rådhuspladsen i København. Foto: Mette Kramer Kristensen

– Det er fuldstændig uacceptabelt, at et land med tætte forbindelser til EU upåtalt kan afstraffe sine krigsfanger kollektivt på den måde, siger Irene Clausen, der er talsmand for gruppen, til Modkraft.

Sultestrejke i fængslerne

Sammen med 10 andre aktivister aktionerede hun derfor på Rådhuspladsen, for at sætte fokus på situationen.

Og for at støtte de indsatte, som nu på fjerde uge aktionerer mod de indskrænkede rettigheder.

– Vi er her i solidaritet med de hundredevis fanger, der sammen med PFLP-formand Ahmad Saadat, der nu sidder i isolation på tredje år, sultestrejker mod de nedværdingende vilkår, siger hun.

JPEG - 240.6 kb
Manifestation på Rådhuspladsen i København. Foto: Mette Kramer Kristensen

Irene Clausen tilføjer, at man i glædesrusen over de 1.027 frigivne krigsfanger ikke må glemme de mere end 5.000 folk, der stadig er dømt og fængslet af det israelske militær.

Læs artiklen »Folkefest i Palæstina: De første fanger frigivet« hos Modkraft

Israel er flere gange blevet kritiseret fra internationalt hold for at praktisere »dobbelt juridisk system, opdelt efter etniske skillelinjer«, der betyder, at israelske statsborgere dømmes efter israelsk civil strafferet, mens palæstinensere dømmes af militære domstole.

Det er i strid med Genevekonventionen der fastslår at civile sager skal føres ved civile domstole.

JPEG - 234.5 kb
Tirsdag blev en række fanger frigivet, men vilkårene for de tilbageværende forværres, mener Internationalt Forum. Foto: Ahmad A. Mesleh
Redaktion: 

Tak fordi du bruger Modkraft.
Vi håber du har læst noget interessant eller oplysende.
Du kan støtte Modkraft via MobilePay: 50 37 84 96

Annonce