Allerede den 18. juni afgjorde Københavns Byret, at politiet skulle aflevere effekterne tilbage. Anklageren valgte at kære afgørelsen i en af de to klagesager, der behandledes. Landsretten tog stilling til kæren den 28. juni, men klagerens advokat og politiet har først fået besked om dette den 2. juli.
Mærkværdig optræden
De to klagere, der har fået deres ejendele igen, beskriver politiets opførsel under ransagningerne som mærkværdig. Tilsyneladende drejede det sig ikke om at finde hash eller regnskaber, hvilket ellers ville være naturligt i forbindelse med en narko-sag.
Politiet valgte for eksempel at konfiskere to mapper indeholdende forundersøgelser og dom i forbindelse med en retssag i Gøteborg. Mapperne blev dog ikke en del af klagesagen, da indsatslederen personligt afleverede mapperne dagen efter.
Endnu en klage afgøres torsdag
Også kollektivet i Baldersgade har klaget over politets ransagning. Her konfiskeredes blandt andet anti-racistiske klistermærker, blade om dyrerettigheder og kollektivets madpenge. Desuden fandtes et kvantum hash, mere præcist 1 ½ gram.
Beboerne i kollektivet afviser enhver indblanding i hash-handel og forklarer til Modkraft, at ingen af de personer, politiet søgte på adressen, bor der. Der forventes en afgørelse af klagen torsdag den 4. juli.
Tak fordi du bruger Modkraft.
Vi håber du har læst noget interessant eller oplysende.
Du kan støtte Modkraft via MobilePay: 50 37 84 96