Formanden for foreningen Vederfølner, Lars Grønbæk Larsen, fik 102 personlige stemmer i Fyns Storkreds ved sidste uges folketingsvalg.
Foreningen udspringer af det erklæret racistiske netværk Dansk Front, som blev nedlagt i 2007, og har tæt forbindelse til den højreekstreme loge ORG.
Læs artiklen »Løsgænger fra den yderste højrefløj klar til valg« hos Fyns Stiftstidende.
Formanden for det ligeledes stærkt højreorienterede Frit Danmark, Michael Ellegaard, måtte nøjes med 69 personlige stemmer i samme kreds.
Partiet har flere gange været i mediernes søgelys, da Michael Ellegaard giver medlemmer og sympatisører skydetræning med kraftige haglgeværer, som led i den politiske kamp.
Læs artiklen »Højrefløjspolitiker fra Odense laver skydeøvelser i haven« hos Fyns Stiftstidende.
Da de to frontfigurerne var de eneste opstillede kandidater, så er ingen af de højreekstreme grupper i nærheden af at blive repræsenteret i Folketinget.
Derimod lykkedes det den kontroversielle Alex Ahrendtsen fra Dansk Folkeparti at opnå nok stemmer til at tage hul på en karriere på Christianborg.
Med 2.462 personlige stemmer på Fyn er han nu en del af partiet folketingsgruppe.
Alex Ahrendtsen blev landskendt for en valgvideo, der fremstiller Odense-bydelen Vollsmoses etniske minoriteter som løgnagtige og voldelige.
Læs artiklen »Elendigt valg til fynske racister« hos ProjektAntifa.
Læs artiklen »Dansk Folkeparti-kandidat har fortid i højreekstremt netværk« hos Modkraft.
Se også linksamlingen om »Venstrefløjens valg ... efter valget «
Tak fordi du bruger Modkraft.
Vi håber du har læst noget interessant eller oplysende.
Du kan støtte Modkraft via MobilePay: 50 37 84 96