Annonce

20. september 2011 - 20:17

SF: Ø må lære at samarbejde

»Det kommunalbudget som Socialdemokraterne netop har fået vedtaget lugter langt væk af borgerlig politik«.

Så bombastisk var udmeldingen fra Enhedslisten i København søndag den 18 september.

Læs artiklen »Liste Ø: Frank Jensen fører borgerlig politik« hos Modkraft

Men budgettet indeholder en række røde aftryk. Og var Liste Ø blevet siddende ved forhandlingsbordet kunne det være blevet rødere endnu, giver SF dem igen.

JPEG - 78.6 kb
Enhedslistens stædighed gjorde budgettet mindre rødt, mener Sisse Marie Welling fra SF i København. Foto: PR

»Aftalen er også rød«

Trods skattelettelserne valgte de at stemme for budgetforliget, og det er de glade for.

– Før aftalen kom på bordet havde vi forhandlet Socialdemokraternes skattelettelse ned fra 100 til 20 millioner kroner, og aftalen tilgodeser røde mærkesager som cykelstier og de socialt udsatte, siger SF’s budgetordfører Sisse Marie Welling til Modkraft.

Budgettet blev vedtaget sent søndag nat i Københavns Borgerrepræsentation. Alle partier undtagen Enhedslisten skrev under.

Det skyldtes overborgmester Frank Jensens ultimative krav om at acceptere en sænkning af selskabsskatten betalt af nedskæringer på folkeskolelærernes forberedelsestid.

»Ærgerligt de ikke blev«

Men det var en forkert beslutning, mener SFs budgetordfører.

– Jeg syntes, det er virkeligt ærgerligt for København, at Enhedslisten ikke blev sammen med os for at gøre budgettet så rødgrønt som overhovedet muligt. Sænkninger af selskabsskatten er bestemt heller ikke vores kop the, men det var vilkårene. Og aftalen indeholder også mange god ting, tilføjer Sisse Marie Welling.

Læs artiklen »SF i København er imod skattelettelser, de selv har vedtaget« hos Politiken

Her bakkes hun op af sin partifælle, Sundheds- og omsorgsborgmester og politisk leder Ninna Thomsen.

– Frank Jensen sagde i en tale i Borgerrepræsentationen, at han meget gerne så de her skattelettelser. Som jeg ser det, har både S og SF måttet bøje af for at komme frem til denne aftale på 20 millioner, siger hun til Politiken.

JPEG - 82.9 kb
Hvis en rød regering skal overleve er det slut med sololøb i Liste Ø, advarer SF i København. Foto: Mark Knudsen/Monsun

Ø: Vi skulle have stået sammen

SFs udmelding får dog ikke Enhedslisten til at fortryde sin beslutning om at smække med døren til forhandlingsrummet. Socialborgmester Mikkel Warming mener stadig, at selskabsskatten var for stort et kompromis at acceptere.

– Havde SF gået sammen med os, kunne vi sandsynligvis have overtalt Socialdemokraterne til at tage skattelettelserne af bordet. Det er trods alt os der pegede på Frank Jensen som overborgmester, så han havde næppe lavet aftale med de borgerlige alene, siger han til Modkraft.

Han tilføjer, at pengene til cykelstierne ikke er nye, men derimod taget fra bygningsrenoveringskassen.

Læs artiklen »SF og Enhedslisten i totterne på hinanden« hos Ekstra Bladet

Liste Øs enegang lover ikke godt for et fremtidigt regeringssamarbejde, mener Peter Thiele, der er politisk ordfører for SF i København.

– Enhedslisten bliver nødt til at kunne gå på kompromis, hvis Helle Thorning skal være statsminister i mere end en måned. Vi har et vigtigt projekt om at trække Danmark mod venstre – og det kræver at alle er indstillede på at samarbejde, siger han til Ekstra Bladet.

Redaktion: 

Tak fordi du bruger Modkraft.
Vi håber du har læst noget interessant eller oplysende.
Du kan støtte Modkraft via MobilePay: 50 37 84 96

Annonce