»Hvis statsmagten stiller to klimaaktivister til ansvar for en hel bevægelse, må svaret være, at vi står samlet til ansvar!«
Det var begrundelsen for at tildele de volddømte arrangører af en af COP15s mange demonstrationer, Tannie Nyboe og Stine Gry Jonassen, årets FredsGris.
Læs artiklen »Climate Justice Action: »Reclaim Power« var en succes« hos Modkraft.
Det skete på Fredsfestivallen, der traditionen tro blev afholdt på Karens Minde i Sydhavnen i København lørdag den 10. september.
Med uddelingen af prisen følger Fredsfestivallen dermed forsvarsadvokat Thorkild Høyer opfordring.

– De burde have en pris for deres civil courage og deltagelse i debatten om klima. Det er flot at holde så stort et arrangement uden nogen form for personskade, udtalte han umiddelbart efter at de to kvinder var blevet idømt fængselsstraffe for deres rolle i demonstrationen.
Læs artiklen »De burde have en pris« hos Modkraft
Østre Landsret afgjorde onsdag den 1. juni, at de to aktivister, som var talspersoner for klimanetværket Climate Justice Action, skal to måneder i fængsel, samt to måneders betinget fængsel med en prøvetid på et år.
Det er en skærpelse af sidste års dom i byretten, hvor de tblev idømt fire måneders betinget fængsel for deres rolle i demonstrationen »Reclaim Power – Push for Climate Justice« den 16. december 2009 nær Bella Center.
Læs artiklen »Københavns Byret: »Skub er vold«« hos Modkraft.
En dom som forsvarsadvokaten kalder »meget uheldig«.

– Det var en fredelig demonstration uden spark, slag eller flaskekast. Derfor er det en meget kedeligt dom. Hvorfor skal man lave en fredelig demonstration fremover, hvis man alligevel får dom for vold? Så kan man jo lige så godt give den hele armen, sgade han dengang til Modkraft.
Med prisen følger 6000 kr. som et bidrag til omkostningerne ved Tannie Nyboe og Stine Gry Jonassens retssager.
Tak fordi du bruger Modkraft.
Vi håber du har læst noget interessant eller oplysende.
Du kan støtte Modkraft via MobilePay: 50 37 84 96