Den 29. august gav Vestre Landsret medlemmer af Landsforeningen for Bedre Miljø grønt lys til rejse sag mod Miljøministeriet i sagen om etablering af et testcenter for vindmøller i naturområdet Østerild ved Thy.
– Vi får nu landsrettens medhold i, at sagen skal fortsætte ved retten og ikke afvises, sådan som Miljøministeriet og kammeradvokaten ellers har krævet det. Det er så tæt på en sejr, vi kan komme det på nuværende tidspunkt, siger Henrik Svanholm , der er næstformand i Landsforeningen for Bedre Miljø til Ritzau.
Læs artiklen »Vindmøllemodstand får opbakning i landsret« hos Jyllands-Posten.
Se indslaget »Vindmølleaktivister må lægge sag an« hos TV2 Nord.
Sagsøgerne håber at få byggeriet kendt ulovligt, da ikke kun miljøet, men også mange beboerne i området får forringet livsvilkår på grund af larm og ekspropriering af land og bygninger.
Læs artiklen »Gård er nu statens ejendom« hos Nordjyske.
Læs artiklen »Flere bliver berørt af testcenter« hos DR.
Dommen i Landsretten betyder dog ikke at arbejdet med at etablere et industrianlæg til at teste vindmøller i Østerild-området er indstillet.
Læs artiklen »Landsretten stopper ikke testcentret« hos Nordjyske.
Derfor er protesterne heller ikke indstillet.

Allerede dagen efter dommen lykkedes det således aktivister og lokale at stoppe træfældningsmaskiner i at arbejde i området i et par timer.
Læs artiklen »Arbejdet i Østerild er indstillet - igen« hos DR.
Læs artiklen »Nu fælder de træer i Østerild igen« hos Jyllands-Posten.
I forbindelse med rydningen af aktivisternes blokade, gjorde de fremmødte betjente det klart, at de havde peberspray, hunde og bødehæfte klar i tilfælde af en gentagelse af denne type fysiske aktioner.
Udsigten til anholdelser og bøder har betydet at protestformen i Østerild har ændret karakter.
– Vi vil nu have mere fokus på mindre og kreative aktioner. Lige for tiden forbereder vi støttekoncert, demonstration og en happening ligesom vi forsøger at mobilisere friske kræfter i Aarhus og Aalborg, fortæller aktivisten Lyra til Modkraft.
Hun har taget turen fra København til Thy og er flyttet ind i en jagthytte sammen med en håndfuld lokale for at støtte kampen mod den aktuelle skovfældning.

Herfra opdaterer de hjemmesiden BevarOsterild, som blandt andet indeholder en dagbog fra begivenheder i det nordjyske.
Besøg hjemmesiden Bevar Østerild.
Se video med civil ulydighed i Østerild:
Se fotos fra Østerild-protesterne.
Næste happening er lørdag den 10. september hvor aktivister og lokale vil danne en 250 meter lang kæde for at illustrerer højden på de kommende testvindmøller, som skal rejses i området.
Næste skæringsdato i slaget om Østerild er den 15. september, hvor EU skal tage stilling til placeringen af vindmølle-testcenteret.
Danmarks Naturfredningsforening har startet sagen for at få undersøgt om Folketingets anlægslov er i strid med EU’s såkaldte habitatdirektiv, som beskytter Europas vigtigste naturområder og arter.
Foreningen vurderer, at »et af Danmarks største sammenhængende områder med skov, klithede, vådområder og eng vil blive voldsomt påvirket af industrianlægget« til testvindmøller.
I en længere artikel om emnet kan man desuden læse, at foreningen »har været aktiv i hele den forhastede planlægning og ikke mindst under de intensive politiske forhandlinger om lovforslaget. Det har medvirket til, at forslagets skadelige virkninger på naturen i området er mindsket, men både placering og planlægningsproces er fortsat helt uacceptabel for Danmarks Naturfredningsforening«.
Læs artiklen »Vindmølletestcentre – Østerild er kun starten« hos Danmarks Naturfredningsforening.
Læs Modkrafts tidligere omtale af protesterne i Østerild:
Læs artiklen »Politiet bryder blokade i Østerild Klitplantage« hos Modkraft.
Læs artiklen »Miljø-aktivister holder stand i Thy« hos Modkraft.
Tak fordi du bruger Modkraft.
Vi håber du har læst noget interessant eller oplysende.
Du kan støtte Modkraft via MobilePay: 50 37 84 96