Aktionsgruppen »Erhvervsskole-elever for flere praktikpladser« blander sig nu valgkampen.
Det sker med en happening natten til torsdag, hvor gruppen malede 100 røde fodspor nær Undervisningsministeriet for at sætte fokus på behovet for flere praktikpladser til elever på landets erhvervsskoler, som uddanner fremtidens håndværkere.
To personer, der blev anholdt i forbindelse med aktionen er blevet sigtet for hærværk og løsladt igen.
Læs artiklen »Ikke hærværk mod Christiansborg« hos Ekstra Bladet.
I en pressemeddelelse sendt til Modkraft skriver aktivisterne desuden, at de kræver, at der indføres en »uddannelsesgaranti«, som skal sikre at elever på landets erhvervsskoler får ret til en praktikplads og dermed har en reel mulighed for at færdiggøre deres uddannelse.

– Det kan ikke passe at vores mulighed for at færdiggøre vores uddannelser skal være afhængig af hvordan markedet opfører sig netop nu. Vi er en årgang af erhvervsskoleelever som står og bare venter på at komme ud på arbejdsmarkedet og bruge vores hænder, siger Thomas, der er talsperson for initiativet »Erhvervsskole-elever for flere praktikpladser«.
Ifølge Undervisningsministeriets egne tal, så mangler knap 10.000 elever i dag praktikpladser på landets erhvervsskoler.
– Det er kun rimeligt at vi garanteres mulighed for at afslutte vores uddannelse, ingen politikere ville vende det blinde øje til hvis 10.000 ingeniører ikke fik lov at færdiggøre deres studie pga. det frie markedets svigt, siger talspersonen.
Læs artiklen »Nu mangler 10.000 unge en praktikplads« hos EPN.dk.
Læs »Rekordmangel på praktikpladser« hos Arbejderbevægelsens Erhvervsråd.
Tak fordi du bruger Modkraft.
Vi håber du har læst noget interessant eller oplysende.
Du kan støtte Modkraft via MobilePay: 50 37 84 96