Tidligere PET-chef kritiserer terrorlovgivningen

Der er for store muligheder for misbrug i terrorlovgivningen, mener den tidligere chef for Politiets Efterretningstjeneste, Ole Stig Andersen.

Af Ole Wugge Christiansen/Monsun

Den tidligere PET-chef, Ole Stig Andersen, kritiserer i dagbladet Information de øgede beføjelser, som den hemmelige tjeneste har fået med terrorpakkens gennemførelse. Mulighederne for misbrug er for store, mener han.

Dommerkendelser ingen garanti for retssikkerhed
– Mantraet blandt politikerne er jo, at så længe der er domstolskontrol, så er det hele i orden. Men det er efter min mening ikke nogen garanti for, at folk ikke bliver overvåget eller aflyttet på et alt for løst grundlag, siger den tidligere spionchef.

– Hvad skal en dommer stille op, hvis han synes, at aflytningen er sket på for mager en mistanke? Han kan sige: Det må I ikke, og så kan politiet give en undskyldning, men tingene kan jo ikke gøres om, og et eller andet sted vil domstolene nok mene, at PET ikke har handlet af ond vilje.

Dommerkendelser garanterer derfor ikke borgernes retssikkerhed, argumenterer Ole Stig Andersen, især ikke i sager, hvor efterretningstjenesterne er indblandet.

– Jeg gad nok se den dommer, der vil stå fast på at ville efterprøve alle oplysninger, hvis PET f.eks. siger, at oplysningerne kommer fra CIA. Ingen dansk dommer kan jo få adgang til at afhøre de amerikanske kilder. Det vil PET heller ikke selv have mulighed for.

– Beviset for mistanken kan altså være meget tyndt, og domstolene har ikke andre muligheder end at stole på politiet. Det er et problem for retssikkerheden, og endnu værre bliver det, når efterretningstjenesternes beføjelser udvides, siger han.

– De retssikkerhedsmæssige problemer accelererer, når politiet f.eks. aflytter på forventet efterbevilling. Det kan man, hvis man ikke har tid til at indhente de fornødne tilladelser. Heri er der ikke noget nyt, men betænkelighederne vokser i takt med, at PET’s beføjelser udvides, siger Ole Stig Andersen til Information.

Sager kan ikke adskilles
Eks-chefen frygter desuden, at efterretningstjenesternes arbejdsmetoder skal brede sig til andre dele af politiets arbejde.

PET har med terrorpakken overtaget efterforskning af alvorlige forbrydelser som narkohandel, kvindehandel og organiseret kriminalitet, og der er en risiko for afsmitning.

– Justitsminister Lene Espersen siger, at man godt kan holde tingene adskilt, men det tror jeg ikke på. Efterretningstjenesten styrer i dag efterforskningen af al alvorlig kriminalitet i Danmark, og det, jeg frygter, er, at PET’s metoder også vil blive brugt til efterforskningen af andre forbrydelser. Man kan selvfølgelig mene, at det er i orden. Ingen ønsker jo at holde hånden over rockere, kvindehandlere, narkohandlere osv., men ultimativt ender man i en blindgyde, hvor borgernes retssikkerhed fylder for lidt, siger Ole Stig Andersen.

Han mener, at problemet består i, at ingen siger stop.

– Det er en dødsensfarlig cocktail, hvis man har politikere, der ikke vil eller kan sige stop, og embedsmænd, der gerne vil gøre deres arbejde så effektivt som muligt, og derfor argumenterer for større apparater og mere magt. Det fører nødvendigvis til oprustning. Og spørgsmålet er: Kommer der nogen sinde et tidspunkt, hvor man af sig selv ruster ned, siger han i Information.

Et andet problem er, at de fleste danskere tager for let på spørgsmålet om øget overvågning.

– Det allerfarligste argument er jo, at det er i orden, fordi man ikke har noget at skjule. Det er så oplagt rigtig et synspunkt, men konsekvensen af det synspunkt kan føre til et system, som jeg absolut ikke bryder mig om. I et gennemregistreret samfund som det moderne Danmark kan vi jo stort set vide alt om hver enkelt borger, siger han.

Glostrupsagen: Mit instinkt siger, noget er galt
Ole Stig Andersen kritiserede allerede de øgede beføjelser til politiet før vedtagelsen af terrorpakken, fordi det kunne underminere retssikkerheden.

– I dag er det i orden at varetægtsfængsle og rejse tiltale mod folk, selv om man ikke kan få dem dømt. Bare man har haft held til at afværge en forbrydelse. Sådan lød det bl.a. i Glostrupsagen, hvor politiet hævder at have afværget en terrorhandling, selv om det er umuligt at bevise, siger Ole Stig Andersen

I Glostrupsagen blev en 17-årig mand med indvandrerbaggrund idømt syv års fængsel for medvirken til planlægning af et terrorangreb. Det er den første dom, der er fældet efter de nye terrorparagraffer.

– I dag er det i orden at gå ud med den store rive en gang imellem, også selv om man får fat i folk, som man ikke kan bevise har gjort noget strafbart. Hvis det synspunkt breder sig, hvad sker der så med retssikkerheden? Det har jeg tænkt en del over, ikke mindst efter Glostrup-dommen, siger Ole Stig Andersen.

Han siger, at han er foruroliget over dommen, som er alt for hård.

– Jeg tager til efterretning, at retten mente, det var røg fra en brand, men mit instinkt siger mig, at der er et eller andet galt. Ifølge pressen er der tale om et ungt menneske, som trådte tilbage fra et forsøg på at medvirke til et forsøg på et uspecificeret terrorangreb et eller andet sted i Europa, siger han.