11 ud af 13 vidner, som forsvareren havde indkaldt er ikke »af betydning for sagen«.
Det gav dommerne anklagerne ret i på det fjerde retsmøde i sagen mod ROJ TVs formodede forbindelser til den terrordømte kurdiske selvstændighedsorganisation PKK, som fandt sted mandag den 22 august.
Læs artiklen »Retssag mod Roj TV i gang under protest« hos Modkraft
Uacceptabelt mener tv-stationens forsvarer Bjørn Elmquist, der allerede nu har meddelt at han agter at kære sagen til landsretten på grund af de mange vidneafvisninger.
Den danskbaserede kurdiske tv-station, der sender fjernsyn til millioner af kurdere via satellit, oplever dermed endnu et slag, som dens støtter opfatter som et anslag mod retsikkerheden.

De afviste vidner er blandt andre Oluf Jørgensen, som er mediejurist og forskerchef fra Journalisthøjskolen, formand for Radio- og tv-nævnet Christian Scherfig, Jyllandspostens Tyrkiet-korrespondent Pola Rojan, Politiken-journalist Jakob Svendsen og USAs tidligere ambassadør i Danmark James P. Cain. Samt en række kurdiske borgmestere og parlamentsmedlemmer fra Tyrkiet.
– Vidnerne skulle vise retten, hvor meget Roj TV betyder for demokratiet og muligheden for at ytre sig i Tyrkiet, siger direktøren for Roj TV, Imdat Yilmaz.
Læs artiklen »Roj TV-sag: 11 ud af 13 vidner forbudt« hos Arbejderen
Men det får de altså ikke mulighed for i denne omgang.
»Det er en skændsel. En forbrydelse mod et undertrykt folk. Og skrigende overtrædelse af menneskerettighederne«, det mener Modkraft-blogger Lillian Simonsen om situationen.
Som medarbejder på ROJ TV følger hun sagen tæt
Lillian Simonsen er ikke kun vred over de afviste vidner, men også over de danske myndigheders efter hendes mening manglende evne til at adskille den dømmende og den udøvende magt.

»Ved simpel surfing på internettet har politiets/PET’ eget analyseinstitut, Center for Terroranalyse (CTA), udarbejdet den rapport, der skal overbevise dommere og domsmænd om, at PKK og nøglepersoner skulle have forbindelse til ROJ TV. Og at ROJ TV dermed skulle være marionetstyret til at drive propaganda for Det Kurdiske Arbejderparti«, skriver hun på sin blog fra det tredje retsmøde.
Også anklagernes habilitet stiller hun sig en smule tvivlende overfor.
»Anklagerne har haft selskabeligt samvær med de tyrkiske myndigheder, før sagen blev rejst, det kom frem allerede ved første retsmøde. Bjørn Elmquist mente, at både Anders Riisager og Jacob Buch-Jepsen dermed var inhabile som anklagere. Og ville derfor gerne have dem som vidner for at få synliggjort dette venskabelige forhold mellem anklagere og de tyrkiske myndigheder, så retten kunne få at vide, hvordan det hænger sammen« skriver hun i sin blog om det andet retsmøde.
Dommerne afslog i den forbindelse Elmquists vidneindkaldelse på grund af for sen indsendelse.
»Anklager refererer til flere sager, hvor vidnebegæringer er blevet afvist for ”manglende relevans”. Blandt andet begynder han på et tidspunkt at citere fra Volsmosesagen i Østre Landsret, hvor Bjørn Elmquist straks bryder ind, og minder ham om, at der er navneforbud i sagen, hvorefter Riisager fortsætter med at oplæse omkring otte navne af udenlandsk oprindelse«, fortsætter hun.

Hun er bekymret over, at retten kun finmder det relevant at undersøge den tyrkiske stats version af sagen.
»Bevisførelsen for anklager gik ud på at påvise personsammenfald for ansatte i PKK og ROJ TV i perioden 2006 – 2009 ved at vise deres navne på en lønningsliste fra en excell-fil og på forskellige fotos og tv-klip fra PKK-sammenhænge. Anklager fremviste også pressemeddelelser og oplæg til pressestrategi fra forskellige PKK-organisationer. Men retten fik ingen information om hvem dokumenterne var adresseret til«, skriver hun i sin blog fra det fjerde retsmøde.
Hun tilføjer, at kurdiske tv-indslag konsekvent blev sprunget over i anklagerens gennemgang. Angiveligt på grund af at det ikke var »til at få officielle kurdiske tolke«.
Kun indslag med tyrkisk tale bliver derfor brugt i retten.
Følg med i Lillian Simonsens blogs om sagsforløbet her
Hun er ikke den eneste Modkraft blogger, der er gået på barriakderne i sagen om ROJ TV.
Tue Magnussen fra FN Forbundet korser sig over det angreb på pressefriheden, som han mener at retsagen er et klokkeklart udtryk for.

»En lukning af Roj TV bryder med den måde, som vi i Danmark hidtil har håndteret balancen mellem pressefrihed og medieansvar på. De nye terrorbestemmelser, der anvendes mod Roj TV, gennemhuller medieansvarsloven. Hvis medierne ikke må bringe reportager fra kamphandlinger, er det en alvorlig indskrænkning af pressefriheden«, skriver han på sin blog
Læs Tue Magnussens blog »Anklageskriftet mod ROJ TV angriber ytringsfriheden«
Serdal Benli, medlem af SF i Galdsaxe byråd, som selv har kurdiske rødder giver ham ret.
»Tyrkerne selv henviser til, at de som enhver moderne stat vil bekæmpe deres ”fjendes medieorgan”, hvormed de hentyder til Roj-TV som værende PKKs propagandakanal. Men Københavns politi og Bagmandspolitiet har nu i årevis undersøgt Roj-TV efter tyrkiske klager. Uden at finde noget strafbart«, skriver han på sin blog.

Han anklager den Danmark for at ofre retsikkerheden i et storpolitisk spil. »Ankara’s ønske om at kontrollere den nyhedsstrøm, som kurderne modtager«, er den primære motivation for terrorsigtelsen, efter hans vurdering.
»Som set er der hidtil ikke fundet noget bevis for, at Roj-TV’s virke i Danmark er ulovligt. Så længe det ikke er tilfældet, bør Roj-TVs stemme derfor ikke forties. Det Danmark, der under Muhammedkrisen talte så meget om ytringsfrihed, må modsætte sig et land som Tyrkiet, der åbenbart vil diktere politikken herhjemme og som selv knægter ytringsfriheden i dets eget land«, tilføjer han.
Læs Serdal Benlis blog »Derfor er Roj-TV uundværlig!«
Roj TV er tiltalt for at støtte den kurdiske oprørsbevægelse PKK, der står på EU’s terrorliste. Derfor bør den have inddraget sin danske sendetilladelse, mener anklagemyndigheden. Tyrkisk propaganda og storpolitiske danske intersser mener folkene bag Tv-stationen, der afviser enhver form for terrorstøtte.
I retssagen skal statsadvokaten desuden prøve at modbevise Radio- og tv-nævnets tre tidligere afgørelser om, at den kurdiske TV-station har overtrådt radio- og tv-lovgivningens bestemmelser. En svær opgave, vurderer ekspert i strafferet, Jørn Vestergaard fra Københavns Universitet.

– Nævnets vurdering svækker umiddelbart anklagemyndighedens sag væsentligt, så anklageren er nødt til at inddrage andre typer af beviser for at sandsynliggøre påstanden om, at der er tale om propagandamateriale, der fremmer terrorisme, sagde han til Berlingske Tidende umiddelbart før første retsmøde.
Det var den tyrkiske ambassade, der i juli 2005 meldte Roj TV til politiet for at være talerør for den terroranklagede kurdiske oprørsbevægelse PKK.
Roj TV er forbudt i Tyrkiet og har sendt fra Danmark siden 2004 og ses af kurdere verden over. Den anses for at være den mest populære kurdiske kanal. Der er afsat 26 dage til retssagen, sidste retsmøde er onsdag den 9. november.
Tak fordi du bruger Modkraft.
Vi håber du har læst noget interessant eller oplysende.
Du kan støtte Modkraft via MobilePay: 50 37 84 96