Opgør om oprør

Oprørernes indmarch i den libyske hovedstad har givet optimismen frit løb. Radikale Margrete Vestager talte om »en reel mulighed for frihed og demokrati«, mens SFs Villy Søvndal mener, at Libyerne har taget deres »skæbne i egne hænder«.

Læs Artiklen »Rød skepsis over Gaddafis afsættelse« hos Modkraft

Blandt nogle kendere af den arabiske verden er reaktionerne mere forbeholden. Spørgsmålet i centrum for flere kommentatorer handler præcis om, hvor reel muligheden er for frihed og demokrati , og hvor meget det er libyske hænder , der har grebet om Libyen og libyerne.

Overgangsrådets legitimitet

Et af de spørgsmål, som rejses blandt af nogle eksperter, handler om indbyggerne i Tripoli, og om deres støtte til det Nationale Overgangsråd (NOR), der ledes af Gaddafis forhenværende justitsminister.

Juan Cole skriver bloggen Informed Comment , og er anerkendt professor i Historie ved University of Michigan. Cole har været en af den amerikanske venstrefløjs varmeste fortalere for væbnet indgreb i Libyen.

Juan Cole medgiver, at de lange knive kan komme af skuffe i Tripoli , men mener at Gaddafi-modstanderne dér på forhånd har klaret tingene af med de oprørere, der nu kæmper og fester i Tripolis gader.

– Der synes at være god koordination mellem rebellerne fra de revolutionære styrker i de berbiske områder i bjergene i vest, udtaler Juan Cole til TV-stationen Democracy Now.

Han mener desuden, at der i Libyen synes at være et udbredt ønske om demokratisk forandring, og en ubredt vilje blandt Libyerne til »at gøre sig til en del af det ny nationale projekt om transparent og demokratisk styre«.

Læs »Libya Has Reignited the Flame of Liberty in the Arab World« på Democracy Now

Råd må bryde bånd til USA og Nato

– Det er langt fra klart, at det nationale overgangsråd er anerkendt at de oprørsmillitser, der er i færd med at erobre Tripoli, skriver Phyllis Bennis, ansat ved tænketanken Institute for Policy Studies. Hun har, som Juan Cole, været meget engageret i diskussionen om den militære intervention i Libyen.

Phyllis Bennis er ansat ved Institute for Policy studies, og respekteret ekspert i sikkerhedspolitik, særligt i forhold til Mellemøsten. Hun ser ingen grund til at dele Cole’s optimisme mht et lykkeligt udfald af det libyske drama.

Læs Phyllis Bennis artikel »Libya: Too Soon to Declare Victory« på hendes blog

Phyllis Bennis henviser til, at der på TV billederne fra festlighederne i Tripoli mest optræder oprørere, mens civile indbyggerne synes at være blevet hjemme. Hun hæfter sig desuden ved rapporter om oprørere, der erklærer sig uvillige til at underkaste sig Det Nationale Overgangsråd.

– En succesfuld udgang på det libyske oprør har en hel del at gøre med overgangsrådets vilje til at bryde afhængigheden af USA og NATO, skriver hun og henviser til, at det er flystytten til oprørerne og den diplomatiske anerkendelse af overgangsrådet, der har gjort forskellen for dem og det.

Det er ikke sikkert, mener hun, at overgangsrådet når det kommer til stykket, vil være parat til at inddrage alle libyere, eller til at dele ud af Gaddafis indefrosne penge, når de bliver tildelt kontrollen med dem.

Man kan ikke vide, skriver hun, om »Libyen bliver suverænt, eller om det bare går fra at være autokrati til at være kontrolleret af vestlige kræfter, der er mere interesseret i opretholde priviligeret adgang til Libyens olie og strategiske beliggenhed, end i det libyske folks nationale og menneskelige rettigheder«.