Højreekstremister forstyrrede onsdag en manifestation mod nynazistisk vold i Aarhus midtby med kanonslag og tilråb.
Læs artiklen »Anti-nazister angrebet med kanonslag« hos Aarhus Stiftstidende.
Senere samme aften forsøgte to fra samme fra gruppe at overfalde en 26-årig mand, angiveligt fordi han »stemte rødt«.
Dagen endte med, at to højreekstremister selv fik tæsk og senere blev anholdt og sigtet for vold.

Det var Anti-racistisk Netværk som havde indkaldt til manifestationen onsdag aften i protest mod et overfald på unge fra venstrefløjen sidste weekend.
– Jeg er rystet. At angribe personer med kanonslag er jo sindssygt. Hvornår begynder politikkerne og PET, at tage trusslen fra White Prides seriøst, udtaler netværkets kontaktperson Sarah Brunn om episoden onsdag.
Læs artiklen »Nazi-provokationer ved demonstrationer i Skive og Aarhus« hos ProjektAntifa.
Hun fortæller et episoden skræmte flere af demonstrationens deltagere.
– Flere deltagere blev forskrækkede over angrebet og var nervøse for flere angreb. Andre var nervøse for at gå alene hjem. Vi rådede folk til at gå i grupper og ringe til politiet, hvis de følte sig utrygge.

Forud for angrebet havde hun i sin tale til demonstranterne fremhævet
den trussel mod venstreorienterede, den nazistiske vold udgør:
– Vi må gerne stemme på og være aktive i det parti, vi ønsker. Vi må gerne skrive læsebreve og manifestere os her i gaderne. Men hver gang vi gør det, er der større risiko for, at nazisterne her i byen vil slå til. De indskrænker vores demokratiske rettigheder – vores ytringsfrihed, sagde hun blandt andet.
Læs artiklen »Århus: Bombeeksplosion ved Enhedslistens lokaler« hos Modkraft
Politiet var hurtigt til stede, men da var de tre forsvundet. Der var dog blevet taget rigeligt med billeder af dem til, at de kunne identificeres. De tre mænd på henholdsvis 16, 19 og 21 år viste sig efterfølgende alle at være kendt af politiet.
De tre højreradikale angribere blev ifølge Århus Stiftstidende senere samme aften fundet og sigtet for overtrædelse af ordensbekendtgørelsen.

Men kamplysten stoppede åbenbart ikke her. Senere samme nat stoppede den 16- og den 19-årige, ifølge Århus Stiftstidende, en 24-årig mand og spurgte, hvad han stemte. Da han svarede ”rødt” blev han overfaldet med slag og spark.
Den 24-årige satte sig dog til modværge. Det endte med at den ene gerningsmand stak af, mens den anden, ligesom den 24-årige, måtte på skadestuen.
Læs artiklen »Voldsoffer gav tæsk tilbage« hos Ekstra Bladet.
De to gerningsmænd blev efterfølgende anholdt og sigtet for vold.
Tak fordi du bruger Modkraft.
Vi håber du har læst noget interessant eller oplysende.
Du kan støtte Modkraft via MobilePay: 50 37 84 96