Annonce

2. april 2007 - 20:32

Fredsvagt: Dag nummer 2001 markeres

Fredsvagten foran Christiansborg fylder rundt, men ’fejrer’ jubilæet skævt: Dag 2001 markeres med sorte bannere og stille musik.

Af Ole Wugge Christiansen/Monsun

Tirdag den 10. marts har vagten stået 2000 dage foran borger, men den runde dag markeres ikke, det gør den symbolske dag 2001 derimod.

Fredsvagten skriver i en pressemeddelelse, at årstallet 2001 angiver, hvad det handler om: Bush-regeringens iværksættelse af »den såkaldte Krig mod Terror, som tog sit afsæt i 9/11«.

JPEG - 41.4 kb
Fredsvagten markerer dag 2001 foran Christiansborg.

Dag 2001 bliver ikke ’fejret’ på anden måde end ved at flage med sorte bannere, spille stille musik, udstille et banner med blodige hænder og servere rent dansk grundvand.

Det sker, skriver vagten, fordi den ikke kan finde på andet og i erkendelse af at den ikke har hverken penge eller snobbemaskiner bag sig: »... den eneste ’magt’, vi har, er vores sejhed og indædte modstand, og den holder vi fast i som en vedvarende fokus på de hykleriske terrorkrige«.

Konservativ fredsindsats: Hvil i fred

Fredsvagten er på det rene med at den realpolitiske effekt af vagten er begrænset, men den holder alligevel fast: »Vi holder kun ud, fordi det alligevel betyder noget«, skriver en repræsentant for Fredsvagten.

Vagten har ikke haft besøg af hverken Fogh, Bendtsen eller Kjærsgaard, men forsvarsminister Søren Gade »har da fået et par venligt udfordrende kommentarer om det himmelråbende hykleri, han administrerer, og Helge Adam Møller (forsvarspolitisk ordfører for de konservative, red.) måtte lige høre til vores opfattelse af hans rolle som ’vagt for freden’ gennem sit virke i forsvaret en dag han gik forbi – jeg spurgte, om han mente det ultimative: Hvil i Fred«, skriver fredsvagten.

Redaktion: 

Tak fordi du bruger Modkraft.
Vi håber du har læst noget interessant eller oplysende.
Du kan støtte Modkraft via MobilePay: 50 37 84 96

Annonce