Natten torsdag den 4. august blev FNs sikkerhedsråd enige om en at fordømme det syriske regimes angreb på civile, der i den seneste uge kostet omkring 150 mennesker livet.
Udtalelsen er blevet til efter flere måneders forsøg på at nå til enighed i Sikkerhedsrådet.
Sammen med Portugal og Tyskland har de faste medlemmer af sikkerhedsrådet USA og Storbrittannien arbejdet for vedtagelsen af en resolution. På den anden side har Rusland og Kina ikke ønsket en resolution, fordi de frygter at den vil bane vejen for endnu en militær intervention i den arabiske verden.
Læs artiklen »UN council condemns use of force by Syria « hos Al Jazeera.
Erklæringen er FNs første udmelding i forhold til Syrien og kommer efter en uge, hvor den syriske regering har optrappet angrebene på sine modstandere. Det er især gået ud over indbyggerne i byen Hama, hvor angreb med blandt andet tanks ifølge vidneudsagn har kostet mere end 100 mennesker livet.
Ifølge det London-baserede Syrian Observatory for Human Rights har flere end 2.000 mennesker mistet livet siden protesterne mod Assad-regimet begyndte den 15. marts.
Iagttagere mener, at det syriske regime har optrappet angrebene for at forhindre en eskalering af protesterne i Ramadanen, muslimernes fastemåned, der begyndte i mandags.
Dern syriske regering ser ikke ud til at tage på vej over sikkerhedsrådets erklæring. Ifølge internationale medrier har den syriske hær placeret hundreder af kampvogne udenfor Hama, og mange af byens indbyggere flygter nu i forventning om et større angreb fredag.
Læs artiklen »Syrian activists dismiss Assad’s multi-party decree« hos BBC.
Se nyhedsindslag om situationen hos Al Jazeera.
Tak fordi du bruger Modkraft.
Vi håber du har læst noget interessant eller oplysende.
Du kan støtte Modkraft via MobilePay: 50 37 84 96