»Købet sikrer stadens bevarelse«

På mandagens fællesmøde den 20. juni besluttede beboerne på Christiania at vende tommelfingeren opad for statens tilbud om at frikøbe staden fra staten.

Det betyder at der, efter knapt et årti med divergerende politiske udmeldinger og usikkerhed om fristadens overlevelse, omsider er kommet klarhed over Christianias fremtid.

Læs artiklen »Christianitter frikøber staden fra staten« hos Berlingske Tidende

Nemlig at bydelen kan fortsætte som et alternativt åndehul i byen med eksperimenterende teater og musik, eksperimenterende arkitektur og brugerstyrede sociale tilbud.

Foto: Freddy Hagen

Og det på christianitternes betingelser, vel at mærke.

– Købet gør, at Christinia forbliver uændret Vi har fået en samlet aftale for hele fristaden, som giver os reel brugerret, ikke bare små udsnit på kryds og tværs, som det tidligere er blevet foreslået, derfor valgte vi at slå til, fortæller Johannes Brandt fra Christianias pressegruppe til Modkraft

Se billedserien »Christiania Closed« hos Modkraft

»Vi stifter en fond«

Planen nu er at stifte en fond, som skal stå som køber af området. Pressegruppen regner med at skødeoverdragelsen vil ske i april.

– Det har været en meget presset tidsmæssigt siden det i februar blev afgjort at vi skulle finde en løsning for at købe området af staten. Men selvom deadlines har været en del kortere end vore almindelige beslutningsproces, er vi tilfredse med resultatet, fortsætter Johannes Brandt.

Læs artiklen »Christiania efter Højesterets dom: »Vi tager det stille og roligt«« hos Modkraft

Det har gennem hele forløbet været et ufravigeligt krav fra beboerne at fristaden ikke skal deles op eller afgive selvbestemmelsen.

– Det har været vigtigt for Christiania, at det kan fortsætte som alternativt samfund, hvor det er Christiania selv, der skal renovere og udvikle fristaden, siger Thomas Ertmann fra pressegruppen til Ritzau.

Foto: Mads Jensen

»Christiania kan ikke deles op«

Det har været afgørende for beboerne at bevare fristaden i sin oprindelige form, hvilket også er grunden til at man har valgt at afvise tidligere købsaftaler, da de indeholdt en række restriktioner, som begrænsede christianitternes indflydelse på bydelen.

– Med frikøbet sikres fristaden som et samfund med fælleseje, uden privat ejendomsret, hvor vi kan fortsætte som et kollektiv i én fælles organisation, tilføjer Thomas Ertmann.

Læs artiklen» Fristaden lukker« hos Modkraft

Prisen på staden er 76,2 millioner kroner. 3500 kroner per kvadratmeter. Derudover har christianitterne sikret sig retten til nybyggeri og udvidelser for en pris af 40 millioner kroner.

– Det var vigtigt for os at det er os , der styrer nybyggeriet i området. Ellers kunne vi risikere at en tredjepart begyndte at opføre ejerlejligheder eller andet, som strider imod fristadens ånd, fortæller Johannes Brandt.

Foto: Freddy Hagen

Tidligere i forløbet har regeringen ellers flirtet med tanken om at privatisere Christiania.

Efter Højesteret i februar afgjorde, at staten havde råderetten over Christiania, meddelte Claus Hjort Frederiksen, at man kunne komme i en situation, hvor fristadens beboerne skulle vælge imellem enten at købe området eller også ville Staten udbyde boligmassen til kommercielt salg.

Men det ville være lodret imod ideen med Christiania og give fatale følger for området, mente beboerne, der derfor lukkede fristaden ned i et par dage i protest mod regeringens planer.

– Christiania tilhører os allesammen, vi der bor her forvalter det bare. Sådan har det altid været, og sådan skal det det også blive ved med at være. Det er også derfor vi går til yderligheder nu, sagde Johannes Brandt til Modkraft dengang.

Foto: Mette Kramer Kristensen