Se Modkrafts billedserie fra dagen.
17:47 Modkraft slutter live-dækningen af dagens aktion.
17:13 Talsperson for Rødderne fra Refshalevej, Emil Vadhave, siger til Modkraft, at besættelsen af Søminen er gået over al forventning.
- Vi er ret overraskede over politiets passive rolle og havde regnet med at det i hvert fald ville have taget et par timer at overtale dem, siger talspersonen til Modkraft.
Nu vil han sammen med de hundredvis af fremmødte omdanne området til et selvstyrende fristed.

- Der skal spyttes en masse kreativ energi ind i det her sted. Og vi har tænkt os at blive her indtil ejeren kan dokumentere, at han vil bruge stedet til noget fornuftigt, lyder det fra Emil Vadhave.

17:10. Arrangørerne af dagen aktion ved Søminen er glade for dagens forløb og er nu i gang med at bygge en musikscene, en bar og et folkekøkken, som kan bruges til en stor piratfest i aften.
16: 54 Læs artiklen "Demonstranter trænger ind på Søminen" hos Politiken.
16:18 Læs artiklen "BZ’ere trænger ind på Søminen" hos Ekstra Bladet.
16:10 Politiet oplyser til Jyllands-Posten, at de ikke havde planlagt at forhindrer dagens bz-aktion på Refshalevej.
- Det har været vores strategi hele tiden ikke at prøve at stoppe demonstranterne, siger en politimand til jp.dk, som er på stedet.
- Det er ulovligt, hvad folk gør, men det er en afvejning af, hvad der har været mest hensigtsmæssigt, forklarer politimanden.


16:07 Læs artiklen "Aktivister er trængt igennem politiafspærring" hos BT.
16:04 Der er 30-40 betjente med Hollændervogne ved flyverhangaren, men de holder sig i baggrunden mens en stor tømmerflåde fyldt med aktivister lægger til land ved Søminen. Der er også ankommet et rullende køkken og musikvogne til grunden, og festen er begyndt.

16:00 Læs artiklen "Aktivister har besat Søminen" hos Jyllands-Posten.
15:46 Folk har brækket døre og vinduer op og er inde i huset på søminedepottet. Politiet kigger på uden at blande sig. Under stor jubel bliver huset indtaget og samtidig er taget fyldt med feststemte mennesker.

15:46 Folk har fundet træplader frem og fra højtalervognen opfordres folk til gå ind på Søminen. Flere hundrede mennesker bevæger sig ind på grunden. Politiet forholder sig passivt.

15:43 Læs artiklen "BZ’ere forholder sig rolige" hos Ekstra Bladet.
15:40 Demonstrationen er om få minutter ved Søminen. Ifølge Modkrafts udsendte er der intet politi på den tomme grund.

15:37 Læs artiklen "BZ-aktion begynder med smil og dans" hos Politiken.
15:15 Både politi og demonstranter deler løbesedler ud. Politiets sedler indledes med et "Kære demonstrant", gør opmærksom på at det er ulovligt at trænge på privatejendom og slutter med et "Vi håber samtidig på en fortsat god dialog med dig".

På aktivisternes sedler, der i virkeligheden er en lille folder, står at der er planlagt live musik lørdag med blandt andre KIDD, Snøleoparten, Oliver Duckert og Larica. Samtidig står der: "Hvis det ikke lykkedes at indtage grunden om lørdagen, prøver vi igen". Derfor er der planlagt workshops søndag hvor der skal bygges muldtoiletter, laves folkekøkken og campingområde ligesom der vises film.
15:08 Demonstrationen er vokset til godt 1.000 mennesker og går mod Søminen på Refshalevej. Politiet går forrest i dialogveste.
14:56 Max Danger og Emil har taget badetøj med og glæder sig til at skrue skruer i, når demonstrationen efter planen rykker ind på Søminen senere i dag.
- Vi glæder sig til at bygge en hus på en tømmerflåde, som vi lavede i går, fortæller Emil til Modkraft, inden de to aktivister gør klar til at demonstrationen om kort tid bevæger sig mod Refshalevej.
14:28 En farvestrålende højtalervogn med balloner er trillet ind på Christianshavns Torv lørdag eftermiddag, som det første synlige bevis på at aktivister de næste timer vil forsøge at gennemfører en åbent indkaldt bz-aktion på Refshalevej nær Christiania.
- Vi regner med at holde en stor fest i aften, uanset hvad politiet gør for at stoppe os, lyder det fra højtalervognen.

Fordelt på torvet er et par hundrede mennesker, som er klar til at deltage i indtrængningsforsøget på en tom grund, der af aktivisterne er blevet døbt Søminen. Politiet er tilstede i området iklædt gule veste og blød hat.


Læs artiklen BZ’ere er optimister forud for Sømineaktion hos Modkraft.
Læs artiklen Politi og BZ’ere forventer fredelig Sømine-aktion hos Politiken.


Tak fordi du bruger Modkraft.
Vi håber du har læst noget interessant eller oplysende.
Du kan støtte Modkraft via MobilePay: 50 37 84 96