Når det kriseramte danske nazistparti DNSB afholder koncert i deres hus i Greve den 4. juni, så bliver de mødt af blokade fra antifascister og lokale borgere.
– Målet er, at isolere naziborgen som en ø i et stort, antifascistisk hav. Vi kan ikke fjerne deres hus eller stoppe koncerten helt, men vi kan gøre hele lokalområdet til en antifascistisk zone, og stille os i vejen, helt konkret, for de unge nazi-sympatisører der vil ned til koncerten, fortæller en aktivist fra Antifascistisk Aktion (AFA) til hjemmesiden ProjektAntifa.
Læs hele interviewet i artiklen »Demonstration mod nazikoncerten 4. juni« hos ProjektAntifa.
Samme sted oplyser organisationen at deres blokade er en »100% fredelig demonstration« og at man »ikke er interesserede i sammenstød med hverken politiet eller nazister«.

– Hvis der er folk, der gerne vil agere udenfor det aktions-kodeks, så er det ikke vores opgave at forhindre det, eller at tage afstand fra det. Vi beder bare folk om, at holde det væk fra vores demonstration. Der er jo rigeligt med muligheder for at være kreativ andre steder i området, fortæller aktivisten Anton til ProjektAntifa.
I september sidste år blev 49 personer, hovedsageligt lokale unge med indvandrerbaggrund, anholdt efter sammenstød med politiet i forbindelse med en blokade arrangeret af AFA.
Læs artiklen »AFA jubler efter antinazistisk blokadeaktion« hos Modkraft.
Tak fordi du bruger Modkraft.
Vi håber du har læst noget interessant eller oplysende.
Du kan støtte Modkraft via MobilePay: 50 37 84 96