Annonce

3. maj 2011 - 19:28

Trykkefrihedsselskabets formand dømt for racisme

En af den danske højrefløjs absolutte frontfigurer, Lars Hedegaard,
led tirsdag den 3. maj et symbolsk nederlag i retten, da han blev idømt en bøde på 5.000 kroner for overtrædelse af den danske racisme-paragraf.

Den kontroversielle formand for foreningen Trykkefrihedsselskabet blev dømt for at have »fremsat en række forhånende og nedværdigende udtalelser over for en befolkningsgruppe« bragt på hjemmesiden Snaphanen i december 2009.

Læs artiklen »Lars Hedegaard er dømt for racisme« hos Politiken.

Læs også »Dokumentation: Lars Hedegaards racismedom« hos Politiken.

Hedegaards bortforklaring afvist

Østre Landsret omstøder med tirsdagens dom en frikendelse i samme sag afsagt i byretten tidligere i år.

Her undgik journalisten og historikeren Lars Hedegaard bødestraf, da han fik overbevist dommeren om, at han ikke var bekendt med, at hans udtalelser ville blive offentliggjort.

Den forklaring købte Landsretten dog ikke og i dagens dom, hvor den anklagede omtales som A, står blandt andet:

»[A] havde indvilliget i at lade sig interviewe af Asger Engberg, og [A] var forinden skriftligt blevet gjort bekendt med, at interviewet forventedes at vare 30-45 minutter og skulle omhandle [A]’s syn på konflikten mellem islam og den vestlige verden. [A] var endvidere gjort bekendt med, at interviewet ville blive optaget på diktafon og blandt andet skulle offentliggøres på hjemmesiden Snaphanen. [A] havde ingen aftale om og betingede sig ikke på forhånd ret til at godkende interviewet inden offentliggørelsen, hvorfor [A] burde have indset, at [A]’s udtalelser ville blive offentligt udbredt til en videre kreds.«

Læs artiklen »Racisme-sag mod Lars Hedegaard kommer for Landsretten« hos Modkraft.

Læs artiklen »Racismesag mod Lars Hedegaard vækker glæde« hos Modkraft.

Redaktion: 

Tak fordi du bruger Modkraft.
Vi håber du har læst noget interessant eller oplysende.
Du kan støtte Modkraft via MobilePay: 50 37 84 96

Annonce