Annonce

1. maj 2011 - 21:36

Venstreradikal fest-protest samlede tusindvis 1. maj

Den venstreradikale bevægelse markerede 1. maj med to stærke om end meget forskellige manifestaioner i København.

Omkring middagstid mødtes op mod 4.000 mennesker til antifascistisk demonstration i Folkets Park på Nørrebro.

Fra to højtalervogne blev der fyret op for musik og taler fra blandt andre Trampolinhuset, Internationalt Forum og Antifascistisk Aktion.

JPEG - 120 kb
Foto: Tommi Rønnqvist.

Ved Fælledparken blev antifascisterne mødt af tusindvis af sympatisører, som var samlet på den faste plads ved søen i parken. Her blev demonstrationen opløst, da man som noget nyt ikke indgår som en del af det officielle program, og festen fortsatte frem til aftentid.

JPEG - 227 kb
Foto: Mads Jensen.

– Der har været en fantastisk stemning og folk var virkelig friske på det nye koncept, som vi i år har skabt, fortæller Johan Niebal fra Antifascistisk 1. maj til Modkraft.

JPEG - 315.9 kb
Foto: Mads Jensen.

Han understreget samtidig, at den splittelse, som Modkraft har beskrevet imellem antifascisterne og dagens anden venstreradikale manifestation i Antiparlamentarisk 1. maj er stærkt overdrevet.

– Der er har været nogle kommunikationsproblemer, men det er ikke så underligt, når man har at gøre med så store arrangementer. Der er slet ikke tale om en splittelse, fastslår han.

Læs artiklen »Venstreradikale splittet om 1. maj« hos Modkraft.

Sten og flaskekast

Klokken 14 mødtes 300 folk til Antiparlamentarisk 1. maj på Kongens Nytorv.
Her havde arrangørerne valgt højtalervogne og musik fra til fordel for kampråb og taler med megafon.

JPEG - 79.6 kb
Foto: Tommi Rønnqvist.

En gruppe på 50 aktivister brød inden Fælledparken ud af den antifascistiske demonstration og gik i demonstration mod Kongens Nytorv.

Da folk var samlet resulterede det i en overraskende energifyldt manifestation med fælles kampråb hele vejen og brandtaler mod kapitalisme, Folketinget og den etablerede venstrefløj.

JPEG - 46.4 kb
Foto: Tommi Rønnqvist.

Ved nationalbanken blev der sprayet maling på bygningen og politiet, hvilket resulterede i at demonstrationen blev mandsopdækkede derfra.

JPEG - 67 kb
Foto: Tommi Rønnqvist.

– Der var super stemning og det lykkedes, at sætte det politiske i fokus, og folk lyttede til talerne, hvilket er virkelig positivt, siger David Rønbach fra Antiparlamentarisk 1. maj til Modkraft.

JPEG - 80.4 kb
Foto: Tommi Rønnqvist.

Omkring Nørrebro blev der kastet enkelte flasker og sten mod en politibil, men ingen blev anholdt. Demonstrationen sluttede omkring klokken 16:30 i Folkets Park hvor der var grill og efterfest.

Læs artiklen »Betjente oversprøjtet med maling til kampdags-demo« hos Politiken.

Redaktion: 

Tak fordi du bruger Modkraft.
Vi håber du har læst noget interessant eller oplysende.
Du kan støtte Modkraft via MobilePay: 50 37 84 96

Annonce