Annonce

3. maj 2002 - 21:49

Kampen mod terrorisme styrker europæisk højrefløj

Rapporten, "racisme: de skjulte omkostninger efter den 11. september", forsøger at blotlægge de konsekvenser, som terrorangrebet den 11. september og de efterfølgende anti-terror lovgivninger har fået for de racemæssige relationer i Europa.

Rapporten fastslår, at EU i sine bestræbelser på at gå USA i bedene i kampen mod terrorisme, er i gang med at undergrave sine egne demokratiske traditioner, samtidigt med at der skabes grobund for en eksplosiv racisme.

Dette har yderligere virket fremmende for den kampagne, der føres af højrefløjs- og indvandrerfjendske partier i Europa. Disse har i højere grad end hidtil været i stand til at trække på den frygt, befolkningen i Europa har oplevet efter den 11. september.

Ved at dæmoniserer asylansøgere, indvandrere og særligt de muslimske minoritetsgrupper i Europa, styrker de deres position blandt vælgerne, og øger dermed deres parlamentariske indflydelse.

Seneste eksempel var den omstridte leder af det franske indvandrerfjendske parti, Den Nationale Front, der gik videre til den afgørende anden runde af præsidentvalget.

Terrorbekæmpelse og menneskerettigheder

Men det er ikke blot højrefløjen, der promoverer en terroropfattelse, som virker styrkende på fremmedfjendskheden. Flere europæiske regeringer har foretaget dramatiske kursændringer i deres integrationspolitik siden den 11. september, mener en af rapportens forfattere, Liz Fekete.

I februar henvendte Amnesty International sig til Folketingets retsudvalg i forbindelse med lovforslaget om en anti-terrorpakke. Her gav organisationen udtryk for, at den anerkendte nødvendigheden af terrorbekæmpelsen, men understregede samtidigt, at disse tiltag under ingen omstændigheder, måtte komme på tværs af de menneskerettigheder, som Danmark har forpligtet sig til at overholde.

Det er vigtigt at holde sig for øje, at begrebet "terrorisme" ikke er klart defineret hverken i national eller international lovgivning. Hvad man definerer som "terrorisme", er derfor blevet en aktuel politisk kamp.

Det er Amnesty Internationals opfattelse, at definitionen på terrorisme ikke må ende med at blive så bred og uklar, at det kan være svært at forudse, om en handling falder ind under definitionen eller ej.

Når straffen for en forbrydelse er fængsel på livstid, må borgeren i hvert fald kunne forudse de retlige konsekvenser af en handling, anfører Amnesty.

Bestil rapporten: ’Racism: the hidden cost of September 11, a special issue of the European Race Bulletin’

Læs om rapporten hos statewatch

Læs udtalelse fra Amnesty International

Redaktion: 

Tak fordi du bruger Modkraft.
Vi håber du har læst noget interessant eller oplysende.
Du kan støtte Modkraft via MobilePay: 50 37 84 96

Annonce