I aften den 14. april forventes Københavns borgerepræsentation at vedtage et forslag fra Økonomiforvaltningen og Teknik- og Miljøforvaltningen, der blandt andet indebærer brede beføjelser for videoovervågning af udvalgte områder på Nørrebro og i Tingbjerg.
Målet med overvågningen er at gøre de udsatte boligområder mindre udsatte.
De vidtgående videobeføjelser er blevet mulige efter regeringens boligaftale fra november 2010. Den giver kommunerne »udvidet adgang til at TV–overvåge de udsatte boligområder«.

Initiativet sker i tæt samarbejde med de statslige myndigheder.
Regeringen har dermed givet grønt lys for at bøje reglerne for privatlivets fred - og en pulje på 10 millioner kroner at gøre det for - i de 10 særligt udsatte københavnske boligområder, som sammen med boligområder i seks andre kommuner figurerer på regeringens udskældte ’ghettoliste’.
Læs forslaget i sin fulde længde her
Det er imidlertid tvivlsomt, hvor positiv en effekt kameraerne vil have - Hvis man skal tro på dem, der forsker på området.
– Som kriminalpræventiv løsning er overvågningskameraer ikke særligt effektive. Enten koger blodet, og folk handler uden at tænke over konsekvenserne eller også tænker de så meget over det at de husker at dække deres ansigter, det viser al forskning på området, siger Peter Lauritsen, der er Lektor ved Institut for Informations- og Medievidenskab på Aarhus Universitet, til Modkraft.
Sammen med sin kollega Anders Albrechtslund har han lavet en rapport, som peger på en række negative sidegevinster ved overvågningskameraer.
Eksempelvis kan overvågning medføre mere utryghed, da folk kan se kameraerne som et »signal om, at et område er farligt« derudover kan kameraerne være med til at skævvride både de forbyggende tiltag og debatten i det hele taget.

Læs analysen »Overvågning forhindrer ikke terror« hos Politiken
Man ender ganske enkelt med at skyde gråspurve med kanoner, ifølge deres forskning.
»Videoovervågning indføres ofte med begrundelser om bekæmpelse af alvorlig kriminalitet og terrorisme. Men dette er videoovervågning ikke særlig egnet til, og man ender i stedet med at bruge kameraerne til de små hændelser, som måske knap nok kan betegnes som kriminalitet. Man jagter en terrorist, men fanger en fulderik«, skriver de to forskere blandt andet i en fælles kronik, som blev bragt i Politiken i september 2010.
Ikke alene er effekten af kameraerne mildest talt uimponerende, det er også en dyr fornøjelse at filme folk og fæ i de sortlistede dele af byen, det viser de to forskeres undersøgelser.
– I mange tilfælde viser videoerne sig at være ubrugelige i opklaringsarbejdet og ofte kan de ikke bruges i en bevisførsel, forklarer Peter Lauritsen med afsæt i blandt andet engelske erfaringer.
Han tilføjer, at optagelserne fra overvågningskameraernes tilblivelse og bearbejdning vil koste dyrt i både penge og arbejdstimer, ikke mindst på længere sigt. Penge, der sandsynligvis kunne være blevet brugt bedre andetsteds.
»Ikke alene koster gode kameraer mange penge. Der er også omkostninger forbundet med vedligeholdelse, ligesom driften af dem er dyr. Dertil kommer de ressourcer, som politiet – eller andre – skal bruge på at kigge på de mange overvågningsbilleder«, konkluderer han sammen med sin kollega i deres analyse.
Læs artiklen »Videoovervågning med tvivlsom effekt« hos Modkraft
Med undtagelse af Enhedslisten forventes alle borgerrepræsentationens partier at stemme for forslaget.
Tak fordi du bruger Modkraft.
Vi håber du har læst noget interessant eller oplysende.
Du kan støtte Modkraft via MobilePay: 50 37 84 96