Asylbureau: Skrupforvirrede anklager mod os

Anklagemyndighedens evne til at holde rede på navne står for skud, når Østre Landsret fredag den 18.marts 2011 behandler den ankesag, som Anpartsselskabet Asylbureau har rejst mod staten, efter byretten i oktober sidste år dømte bureauet for at bryde udlændingeloven.

– Anklageskriftet var en farce, mange af vidnerne havde slet ikke haft noget med os at gøre, det virkede ikke som om, de havde sat sig særligt godt ind i forløbet, siger Asylbureaus talsmand Jakob Hjuler Tamsmark til Modkraft.

Hvis vores arbejde har været strafbart er det udlændingeservice og ikke os, man skal have fat i, mener Asylbureaus talsmand Jakob Hjuler Tamsmark. Foto: Morten Rode/Monsun

Byrettens hjørnespark

Ifølge Jakob Hjuler Tamsmark blandede anklageren bureauet sammen med både Kirkeasyl og Støttekomiteen For Afviste Asylansøgere i sin redegørelse.

– Forvirringen var total. De er foreninger, og vi er et CVR-registreret selskab, det burde man kunne kende forskel på, siger han og tilføjer, at det efter al sandsynlighed også var dommerens opfattelse.

– Jeg tror simpelthen, dommeren tog konsekvensen af al forvirringen hos anklageren og derfor valgte at sparke sagen til hjørne ved at sende den videre til landsretten. De var jo godt klar over, at vi ville anke, hvis vi blev dømt.

Det er derfor også Asylbureaus ambition at køre sagen rent juridisk og ikke som en politisk sag, som de gjorde ved den sidste retssag.

Efter hans mening er der så mange faktuelle fejl i anklageskriftet, at sagen må falde, eksempelvis er bureauet dømt for at ville skaffe samtlige 282 asylansøgere i arbejde. Det betyder, at de indberegner spædbørn, syge og pensionister.

Læs artiklen »Asylbureau i landsretten til marts« på Modkraft

Læs artiklen »Straffesag om Kirkeasyls penge - opgør om politik eller ulovligheder« hos Berlingske Tidende

»Strafbart at følge loven?«

Vikarbureauet, der udsprang af borgerinitiativet omkring irakerne i kirken, er dømt for dels at have ansat en afvist irakisk asylansøger uden arbejds- og opholdstilladelse, dels for at have til hensigt at ansætte flere asylansøgere uden tilladelse.

Begge anklager afvises pure af bureauets talsmand, der regner med at blive frikendt af landsretten med den begrundelse, at de gennem hele forløbet har bestræbt sig på at følge myndighedernes anvisninger. Regler, som også de afviste irakere fik oplyst, at de kunne bruge.

– Hvis vores arbejde har været strafbart, er det udlændingeservice og ikke os, man skal have fat i. Ideen med Asylbureau har hele tiden været at arbejde inden for lovens, nærmere bestemt beløbsordningens, rammer, siger han.

Han tilføjer, at der heller ikke ville have været en sag, hvis bureauet endelig skulle have misforstået lovens anvisninger. Asylbureaus initiativ nåede aldrig at skaffe nogen asylansøgere i arbejde, da politiet i oktober 2009 beslaglagde virksomhedens indsamlede midler.

– Der har ikke været nogen ansat, og vi har ikke udbetalt løn, så jeg har svært ved at se, hvad vi har gjort forkert.

Asylbureaus mål var at skaffe de afviste irakiske asylansøgere i arbejde, så deres hjemrejse kunne udskydes. Arkivfoto fra Brorsonskirken Martin Mounzer/Monsun

Kort levetid

Asylbureau blev dannet i 2009 umiddelbart efter de voldsomme udvisninger af de irakiske asylansøgere, der havde søgt tilflugt i Brorsonskirken på Nørrebro. Målsætningen var at støtte dem ved at hjælpe dem i beskæftigelse.

Selskabet kom dog kun til at fungere i halvanden måned. Kort efter stiftelsen af bureauet beslaglagde politiet Asylbureaus formue på omkring 300.000 kroner, og året efter blev de kendt skyldige i brud på Udlændingelovens paragraf 59, styk 4, om i syv tilfælde ulovligt at forsøge at sætte afviste irakiske asylansøgere i arbejde uden tilladelse.

Det udløste en bøde på 10.000 koner og indefrysning af bureauets formue. Det er den afgørelse, som nu bliver anket.

– Det er hårdt at skulle bruge så meget energi på juridisk tovtrækkeri, som kunne være blevet brugt på at forbedre asylansøgernes forhold. Det var jo derfor, vi gik ind i arbejdet til at starte med, fortæller Jakob Hjuler Tamsmark.

Politisk modstand

Siden sin stiftelse har Asylbureau været genstand for massiv kritik fra højre side af folketingssalen. Blandt andet har Venstres integrations- og udviklingsordfører Karsten Lauritzen kaldt bureauet grundlovsstridigt.

Dagbladet Politiken forsøgte efterfølgende at videreføre initiativet i deres Irakcenter, som dog senere måtte lukke grundet yderlige stramninger på udlændingeområdet.

– Det er blevet om muligt endnu mere vanskeligt at få ophold, hvis man kommer fra et tredjeverdensland. De nye regler på området har umuliggjort en fortsættelse af Asylbureau, desværre, siger Asylbureaus talsmand.

Den indsamlingstilladelse, som Politiken fik godkendt af Københavns Politi, er, ifølge Jakob Hjuler Tamsmark, stort set identisk med Asylbureaus. Men Politiken gik alligevel fri for en politisag.

– De har åbenbart ikke turdet gå i clinch med Seidenfadens advokater. I stedet ser man en ekstrem ulighed for loven. Det ene firma får blåstemplet sin aktivitet af politiet, det andet får sin formue konfiskeret og tiltales for brud på udlændingeloven, siger han.

Læs artiklen »Retssagen mod Asylbureau er politisk bestillingsarbejde« hos Modkraft