Hemmelige ransagninger, overvågning og telefonaflytning bliver stadig oftere taget i brug overfor en stadig større del af den danske befolkningen.
Der er dog ingen grund til at bekymre sig om den udvikling. Det forsikrer efterretningstjenesten, politiet og anklagemyndigheden i regeringens redegørelse sidste år om terrorpakkernes konsekvenser.
Men den køber flere fremtrædende jurister ikke. De kræver en tilbundsgående undersøgelse af anti-terrorlovgivningen, der går langt videre end regeringens frikendelse af sig selv.
– Der bør nedsættes en bredt sammensat arbejdsgruppe – med de forsvarsadvokater, der dagligt er underlagt terrorlovene og eksperter fra universiteterne – som kan lave en tilbundsgående undersøgelse af terrorlovene, opfordrer Hanne Rahbæk fra Advokatrådet til Arbejderen.
Læs artiklen »Terror-evaluering halter stadig« hos Arbejderen.
– De bestemmelser, som med terrorpakkerne blev sat ind i straffeloven, er særdeles upræcise og langt mere vidtgående end rimeligt og nødvendigt.
– Terrorparagrafferne udgør et forankringspunkt for al den øvrige antiterrorlovgivning, blandt andet i udlændingelovgivningen og strafferetsplejen, og derfor er det ekstremt vigtigt, hvad der står i dem, siger professor i strafferet Jørn Vestergaard til Berlingske.
Læs artiklen »Jurister vil have terrorlov kigget efter« hos Berlingske.

– For et demokratisk samfund er det vigtigt, at kunne følge udviklingen og erfaringerne med terrorlovene: Hvor tit bliver bestemmelserne brugt? I hvilken slags sager? Hvor ofte er der succes? Og hvornår fører det ikke til noget?
– Det er et vidtgående indgreb i privatlivet at ransage en borgers hjem. Og så oven i købet hemmeligt. Derfor må vi vide, om det nytter noget, siger Hanne Rahbæk, formand for Advokatrådets Strafferetsudvalg til Arbejderen.
Tak fordi du bruger Modkraft.
Vi håber du har læst noget interessant eller oplysende.
Du kan støtte Modkraft via MobilePay: 50 37 84 96