Uenighed i antikrigsarbejdet

Der har fra begyndelsen været uenigheder blandt krigsmodstanderne. Disse uenigheder har både været organisatoriske og politiske. Enhedslisten skriver, at omdannelsen til "Stop Terrorkrigen" er sket under anførsel af de to venstrefløjsgrupper Arbejderpartiet Kommunisterne og Organisationen til Rekonstituering af DKP.

Hvem definerer terror?

Politisk har diskussionerne været fokuseret på initiativets navn. Om man skulle markere en afstandtagen til terror eller ej. Dén debat er ikke kun aktuel i denne sammenhæng. Forsøger man selv at definere terrorisme, eller har USA eneret på begrebet? Enhedslistens beslutning om at bruge kræfter på antikrigsarbejdet var funderet på, at såvel USAs krige som terror mod civile skulle fordømmes. Det mener Ø ikke længere er tilfældet med det nye navn og de nye paroler.

En bred fredsbevægelse?

Gennemslagskraften har selvfølgelig været hæmmet af andre faktorer end intern uenighed. Enhedslisten har foretaget en foreløbig analyse af fredsarbejdet i Danmark og Europa. Blandt andet anføres de europæiske regeringer, der ubetinget tilsluttede sig krigen i Afghanistan, at Taleban-styret og Al Qaida ikke vækker nogen form for sympati og endeligt at krigens civile ofre ikke fik megen omtale.

Enhedslisten konkluderer slutteligt, at bredden i en fredsbevægelse ikke let opnås, når initiativet kommer fra den yderste venstrefløj.

Fremtiden for krigsmodstanden i Danmark

Krigsmodstanden fortsætter altså, men uden Enhedslisten som aktiv medspiller. Betinget af at USA fortsat fjerner sig fra sine allierede i "kampen mod terror" og kun følger sin egen dagsorden, er der potentiel mulighed for opbygningen af en socialistisk fredsbevægelse.

Men Ø advarer; det kræver overvindelse af flere organisatoriske udfordringer. For det første at fastholde nok aktivister og dernæst at undgå fraktionskampe.