Aktivister har natten mellem mandag og tirsdag gennemført en aktion ved Udlændingeservice i København. Facaden blev smadret af brosten med teksten »VI HOLDER ØJE MED JER«, »VI STOPPER ALDRIG KAMPEN« og »MEDDELAGTIGHED ER SKYLDIGHED«. Samme nat blev der delt løbesedler ud i Kastrup Lufthavn i protest mod den danske asylpolitik.
Begge happenings skyldes en formodet udvisning af den kurdisk-syrisk asylansøger, Annas Abdullah tirsdag morgen den 8. februar.
Manden er sidst blevet set mandag nat hvor han, omgivet af fem betjente, blev ført til asylcenteret Kongelunden, for at tage afsked med sin familie.
Familien var dog ikke på stedet, og ingen har set Annas Abdullah siden. Det oplyser foreningen Asylret til Modkraft.
– Vi frygter at han er blevet udvist i nat og ifølge vores oplysninger, så er ingen tvivl om at han vil blive straffet hårdt, hvis han kommer til Syrien, fortæller Said Pavin til Modkraft.
Læs bloggen »En regering med blod på hænderne« hos Modkraft.
Annas Abdullah blev kendt i offentligheden, da han i september sidste år trådte frem som talsperson for 30 afviste kurdiske asylansøgere, der gennemførte en sultestrejke på Christiansborg Slotsplads for at undgå udvisning til Syrien og Grækenland.
Læs artiklen »Kurdere vil sultestrejke i protest mod udvisning« hos Modkraft.
Annas Abdullah blev anholdt den 17. januar i år og indsat i Ellebækfængslet, den lukkede afdeling i Center Sandholm, med udsigt til en snarlig udvisning.

Det skete til trods for, at der er dokumentation for at han på grund af politisk engagement i Det Demokratiske Unionparti (PYD) i Syrien, risikerer tortur eller døden i tilfælde af en tvangsudvisning.
– PYD medlemmer og sympatisører idømmes hårde fængselsstraffe for deres politiske arbejde. Politisk aktive kurdere er en meget udsat gruppe med daglige anholdelser, fængslinger med tortur, og sporløse forsvindinger i Syrien, fortæller Sais Pavin.
Læs artiklen »Fængslet til udvisning trods dokumentation for forfølgelse« hos Modkraft.
Hos Rigspolitiets Udlændingeafdeling, der har ansvar for udvisning af flygtninge og udlændinge, ønsker man hverken at be- eller afkræfte om der har fundet en udvisning sted i nat.
De to eneste ansatte, som har viden om sagen er bortrejst hele ugen, og ingen andre ønsker at udtale sig.
Tak fordi du bruger Modkraft.
Vi håber du har læst noget interessant eller oplysende.
Du kan støtte Modkraft via MobilePay: 50 37 84 96