Annonce

1. februar 2011 - 16:49

Eksiliranere: »Vi vil give de tavse en stemme«

»Iran henretter en person hver ottende time. Det er ikke ok!«

Det var budskabet fra danskboende iranere, der lørdag den 29 januar samlede sig foran den iranske ambassade for at protestere mod bølgen af henrettelser, der i der siden nytår er rullet hen over Iran.

– Vi opfordrer folk til at holde modet oppe og kæmpe, især iranere udenfor Irans grænser. Iranerne i Iran har ikke friheden til at tale men vi har. Vi kan være deres stemmer, siger Leila Hashtroudi, der deltog i aktionen til Modkraft og er medlem af International Organisation for at bevare Menneskerettighederne i Iran.

JPEG - 87.9 kb
Henrettede fra Iran mindes med portrætter og lys. Foto: Nasim Hashtroudi.

– Vi mindedes de personer, som er blevet hængt i de sidste 14 dage i Iran, ved at tænde lys for dem. Vi sang Irans tidligere national sang og råbte slogans. Vi stillede symbolske galger op for at signalere, at mens vi tier, fortsætter Iran med at hænge folk, siger Leila Hashtroudi.

Demonstration forløb ifølge Leila Hashtroudi fredeligt og havde deltagelse af cirka 35 personer.

Demonstrationen var arrangeret i forbindelse med en internationale kampdag mod henrettelserne i Iran. Der var således også demonstrationer og protester i bl.a. Afghanistan, Irak, Sverige, Norge, Holland, Tyskland, USA, England, Canada og Frankrig.

JPEG - 139.5 kb
Siden nytår har det iranske præstestyre i gennemsnit henrettet en person per 8. time. Foto: Nasim Hashtroudi.

Ny henrettelse lørdag

At henrettelserne i Iran er et massivt problem blev understeget, da der samme dag som som demonstrationen kom frem at de iranske myndigheder havde gennemført endnu en henrettelse. Denne gang drejede det sig om en kvindelig, hollandsk statsborger med iransk baggrund, Zahra Bahrami, hvis sag ifølge hendes advokat stadigvæk var under behandling.

Læs artiklen »Iranian-Dutch citizen Zahra Bahrami executed in Tehran« på hjemmesiden deathpenaltynews.blogspot.com

Leila Hashtroudi mener, at de folkelige oprør i Tunesien og Egypten den seneste tid har effekt på antallet af henrettede i Iran, men at oprøret samtidigt kan inspirere den iranske befolkning til deres eget oprør mod præstestyret.

– Det vil sikkert have en effekt i Iran og derfor henretter Irans regering mange i øjeblikket for at skræmme befolkningen fra at gøre oprør. I 2009 så man, hvor utilfredse iranerne er. De venter på den mindste chance for at strømme ud på gaden, siger hun.

JPEG - 59.5 kb
Omkring 35 personer, hovedsagelig med iransk baggrund, deltog i lørdagens protest mod henrettelserne i Iran. Foto: Nasim Hashtroudi.
Redaktion: 

Tak fordi du bruger Modkraft.
Vi håber du har læst noget interessant eller oplysende.
Du kan støtte Modkraft via MobilePay: 50 37 84 96

Annonce