»Jeg opfordrer hermed myndighederne til at stoppe salget af HS Orka, og Altinget til at holde en folkeafstemning om ejerskabet og brugsretten over vores energiresurser«.
Sådan lyder teksten på en underskriftindsamling, som en gruppe miljøaktivister har fået flere end 27.741 mennesker i Island til at skrive under på i de seneste måneder.
Anledningen til protestbølgen er, at det canadiske firma Magma Energy ønsker at overtage det tidligere statsejede kraftværk HS Orka.
Målet er 35.000 underskrifter, som skal afleveres til Islands centrum-venstre-regering i håb om, at politikerne vil annullere både det aktuelle salg og fremtidig privatisering af landets naturresurser.
Besøg underskriftindsamlingens hjemmeside her (engelsk).

I denne uge har underskriftindsamlingen fået vind i sejlene, da den verdenskendte islandske sangerinde Bjørk har organiseret en tre dage lang karaoke-konkurrence med titlen »The Voice of The People«.
Læs artiklen »Björk synger karaoke for Islands natur« hos DR.
Torsdag den 6. januar til lørdag den 8. januar deltager kendte musikere og sangere i happeningen sammen med almindelige borgere i Nordens Hus i Reykjavik samt flere andre byer.
Karaoke-protesten blev skudt i gang med duet mellem Björk og miljø-journalisten Ómar Ragnarsson under stor mediebevågenhed.
Se og hør Björk i duet med Ómar Ragnarsson, 6/1 2011.
Første aften blev ifølge arrangørerne en stor succes, som resulterede i flere end 7.000 underskrifter og international bevågenhed omkring kampen mod profitjagten på Islands natur.
Læs artiklen »First Night Of Karaoke For Nature Great Success« hos The Reykjavik Grapevine.
Læs mere om kampen om Islands naturresurser hos Saving Island:
Tak fordi du bruger Modkraft.
Vi håber du har læst noget interessant eller oplysende.
Du kan støtte Modkraft via MobilePay: 50 37 84 96