Kæp i hjulet for ny terrorlov

Du kommer alligevel ikke til at risikere at blive overvåget og registreret, hvis du giver penge til Folkekirkens Nødhjælp eller andre velgørende organisationer.

Enhedslisten har samlet et flertal i Folketinget mod regeringens forslag om at bruge terrorlovene til at tvinge velgørende organisationer til at overvåge, registrere og indberette deres samarbejdspartnere i udlandet og deres bidragydere. Og nu bliver forslaget droppet helt.

– Jeg kan ikke komme på, at et flertal i Folketinget tidligere har sagt nej til terrorstramninger. Det er en stor sejr, siger Enhedslistens retsordfører, Line Barfod, til Dagbladet Arbejderen.

Det lykkedes ikke for økonomi- og erhvervsminister Brian Mikkelsen at få strammet terrorlovene inden jul. Pressefoto: Helle Moos

Det er lykkedes hende at samle et flertal mod forslaget sammen med Socialdemokraterne, SF, de Radikale, Ny Alliance og tre løsgængere. Derfor valgte økonomi- og erhvervsminister Brian Mikkelsen torsdag den 9. december at trække sit forslag.

– Det var et vidtgående forslag, som var et stort indgreb i den danske foreningsfrihed. Skulle enhver husmoderforening virkelig overvåge dem de laver projekter med i udlandet og være bange for, at de måske kender nogen, der kender nogen, der er terrorister, spørger Line Barfod.

Folkekirkens Nødhjælp roser rødt dagblad

De nye terrorstramninger overfor de velgørende organisationer var godt gemt af vejen i det 300 sider lange lovforslag, som skulle have været hastet igennem inden jul. Men i sidste måned afslørede Dagbladet Arbejderen som det første medie ministerens planer.

– Det var godt, at Arbejderen bragte sagen frem. Det gjorde os opmærksom på de nye stramninger, der ellers skulle have været lusket igennem inden jul, siger generalsekretær i Folkekirkens Nødhjælp, Henrik Stubkjær.

Han kalder forslaget for helt umuligt at gennemføre og er glad for, at det nu er taget af bordet.

– Når vi arbejder med eksempelvis et skole- eller sundhedsprojekt i et konfliktområde, er det umuligt for os at undersøge om et af de lokale bestyrelsesmedlemmer er med i en organisation, som EU eller USA har sat på deres terrorlister, siger Henrik Stubkjær til Arbejderen.

Organisationerne skulle i følge lovforslaget indberette »mistænkelige« indbetalinger og samarbejdspartnere hvis ikke de ville risikere et sagsanlæg fra staten.

– Det er dejligt, at regeringen har lyttet til kritikken. Nu slipper vi for ekstra bureaukrati og vi behøver ikke længere frygte, at der pludselig bliver lagt sag an mod os, siger Henrik Stubkjær.

Læs mere hos Dagbladet Arbejderen