Et hemmeligt dokument blandt den halve million dokumenter, som Wikileaks offentliggjorde i november 2010, afslører, at USA’s ambassadør Honduras mener, at afsættelsen af den folkevalgte præsident Manuel Zelaya var et statskup uden retsligt belæg.
I en rapport, som ambassadøren Hugo Llorens afsendte fra hovedstaden Tegucigalpa den 23. juli 2009, skriver han at afsættelsen er »et ulovligt og forfatningsstridigt kup« og at indsættelsen af den midlertidige præsident Roberto Micheletti var »illegtim«.
Rapporten sætter spørgsmålstegn for grundlaget for USA’s politik over for det mellemamerikanske land efter kuppet, hvor ambassadørens vurderinger opgjort i tyve punkter tilsyneladende er blevet ignoreret.

Honduras militær har spillet en aktiv, central rolle i kuppet:
»Handlingerne den 28 juni kun kan opfattes som Kongressens kup, med støtte fra det juridiske system og militæret, mod landets ledelse«, hedder det i det fortrolige dokument til Washington.
Astrid Andersen, en dansk statsborger, der har boet i Honduras i ni år, men nu arbejder på en ph.d-afhandling ved Københavns Universitet, mener også, der entydigt var tale om et kup.
– Man kan sagtens diskutere om det var et statskup eller et militærkup, siger hun til Modkraft.
– Men et kup var det, og der er ikke tvivl om at militæret har spillet en aktiv rolle. Jeg kender personligt flere personer tæt på militærets top, der har deltaget i forhandlinger, om hvordan militæret skulle handle, siger hun.
– Også Hugo Llorens har spillet en rolle i begivenhederne. Jeg ved positivt at han har deltaget i et vigtigt møde, hvor man har forsøgt at få præsident Zelaya til at opgive den folkeafstemning om forfatningen, der udløste kuppet - og hvor ambassadøren forlod mødet.
Modsiger det ikke hans entydige konklusion om, at kuppet var forfatningsstridig?
– Nej, for hans rolle har måske været at forsøge at modarbejde kuppet ved at lægge pres på Zelaya med diplomatiske midler, siger hun.
Barack Obamas regering nægtede gennem hele sommeren og efteråret 2009 officielt at anerkende, at der var tale om et militærkup. Og USA var et af de første lande, der anerkendte den konservative regering, der blev indsat efter et problematisk valg i november 2009.
– Landet var jo op til valget stærkt militariseret med våben og militær på overalt. Det var en voldsom magtdemonstration af hvem, der havde magten i landet. Der gik også mange rygter om repressalier, hvis man undlod at stemme, så valget blev holdt under nogle højst tvivsomme omstændigheder, siger Astrid Andersen.
Ambassadør Llorens kalder i dokumentet kupmagernes forsøg på at finde et retsligt grundlag for afsættelsen og deporteringen af præsidenten for »tvivlsom«:
»Ingen af disse argumenter holder i forhold til den honduranske forfatning. Flere af dem er direkte usande. Atter andre er antagelser og efterrationaliseringer på baggrund af en tydelig lovovertrædelse,«. skriver han blandt andet
Llorens’ indberetning efterlader ingen tvivl om, at »militæret ingen bemyndigelse havde til at deportere Zelaya«. Og at den hunduranske kongres ikke havde »forfatningsmæssig bemyndigelse til at afsætte en præsident«.
Llorens skriver direkte, at den honduranske forfatning kun åbner mulighed for en afsættelse, hvis præsidenten dør, træder tilbage eller på anden vis ikke er i stand til at fortsætte i embedet – men også at det alene er Højesteret der kan afgøre, om en given lovovertrædelse vil kunne få sidstnævnte konsekvens.
»Kongressen og det juridiske system afsatte Zelaya på baggrund af en forhastet, ad hoc og illegal proces, som tog 48 timer«, skriver Llorens og fortsætter:
»Det påståede brev, hvor Zelaya meddeler sin ’tilbagetræden’ er fabrikeret og udgjorde slet ikke en del af det grundlag, på hvilket Kongressen handlede den 28 juni«.
Den amerikanske ambassadør mener også, at »tilbageholdelsen og deporteringen af Zelaya udgør brud på adskillige grundlovssikrede rettigheder, som for eksempel forbuddet mod deportation, antagelsen om uskyld indtil andet er bevist, samt retten til en retfærdig rettergang«.
I Danmark fører Mellemamerika Kommiteen en kampagne for at skaffe penge til en række fagforeninger og kunstnergrupper i Honduras, der er udsat for undertrykkelse og forfølgelse. Det sker under den dramatiske overskrift »Giv en livvagt til Honduras«.
Line Jakobsen fra Mellemamerika Kommiteen begrunder over for Modkraft kampagnen med at Honduras fortsat hærges af ekstreme krænkelser af menneskeretttighederne.
– Mennesker fra oppositionen bliver fortsat udsat for forfølgelser og overvågning. Og mange mister arbejdet eller trues af med det, så de bliver bange for at deltage i faglig og politisk aktivitet, siger Line Jakobsen til Modkraft.
Også Astrid Andersen kalder menneskeretssituationen katastrofal
– Det er meget svært at få et objektivt overblik over situationen. Men der dukker jævnligt lige op, med relation til modstandsbevægelsen, bondeorganisationerne og fagforeningerne, blandt andet lærernes, der har været meget aktiv. Også mange journalister er blevet dræbt i år. Der er ikke tvivl om, at det politiske system lægger pression mod de folkelige bevægelser, selv om det måske er paramilitære styrker, der udfører overgrebene, siger hun.
Blandt de projekter, som Mellemamerika Komiteen indsamler penge til er et kivndenetværk i en fagforening for tekstilarbejdere, CAMUTRAH. Pengene vil blandt andet gå til advokatbistand, sikker transport samt kost og logi for kvinder, der ikke tør opholde sig i deres hjem på grund af trusler.
Læs det lækkede dokument fra ambassadør Hugo Llorens
Tak fordi du bruger Modkraft.
Vi håber du har læst noget interessant eller oplysende.
Du kan støtte Modkraft via MobilePay: 50 37 84 96