IMR: Regeringens pointsystem udfordrer menneskerettigheder

Institut for Menneskerettigheder har undersøgt regeringens og Dansk Folkepartis udlændingeaftale, »Nye Tider, Nye Krav«, der indebærer, at mennesker, der vil giftes med hinanden henover landegrænserne skal leve op til skærpede krav via et nyt pointsystem.

– Vi har set aftalen efter i sømmene, og det er vores klare opfattelse, at der er behov for, at der tages stilling til en række konkrete spørgsmål i forhold til retten til familieliv og diskriminationsforbuddet, siger direktøren for Institut for Menneskerettigheder, Jonas Christoffersen i en meddelelse.

Institut for Menneskerettigheder mener ikke, at den fortsatte negative fokus på ikke-vestlig indvandring fremmer ligebehandlingen af mennesker i Danmark, og instituttet mener, at udlændingepolitikken bør baseres på fakta.

Dette nævnes et par gange i instituttets analyse af de nye regler.

Logo for Institut for Menneskerettigheder

Instituttet spørger på basis af analysen, om det er rimeligt, via et pointsystem, at amerikanere og argentinere vil få nemmere ved at komme til Danmark som ægtefællesammenført end kinesere og thailændere, for eksempel på grund af sprogkravet?

Instituttet spørger også, om det er rimeligt, at handicappede på grund af manglende uddannelse og erhvervserfaring måske aldrig vil kunne opnå ægtefællesammenføring på grund af pointsystemet?

Instituttet spørger, om det giver mening med så høje gebyrer for familiesammenføring, som der er tale om: 5.950 kroner for ansøgninger om ægtefællesammenføring, sikkerhedsstillelse på 100.000 kroner og 3.000 kroner for at tilmelde sig en indvandringsprøve?

Vil de økonomiske omkostninger ved ægtefællesammenføring komme til at udgøre en hindring for personer med en almindelig normalindkomst, og er dette i så fald rimeligt? spørges der.

Instituttet peger i rapporten på, at de nye skærpelser vil forskelsbehandle herboende udlændinge i forhold til indfødte danskere, der ønsker en ægtefælle her til landet.

Ligesom der peges på, at en udlænding, der er kommet hertil som barn, og som har begået kriminalitet, der ikke medfører udvisning, ikke nogen sinde får mulighed for familiesammenføring.

Og instituttet spørger, om det er acceptabelt, at økonomisk dårligt stillede mennesker med de nye regler får meget svært ved at få en ægtefælle her til landet?

Institut for Menneskerettigheder finder det nødvendigt, at disse emner debatteres, før loven kan vedtages.

Uoverskuelige regler

Instituttet bemærker iøvrigt, at de nye regler er komplekse og uoverskuelige for de fleste berørte personer og myndigheder. Instituttet anbefaler derfor, at mængden af lovinitiativer på området mindskes, så landets indbyggere kan forudsige deres retsstilling.

Instituttet peger på, at behovet for disse seneste stramninger skal ses i lyset af, at antallet af familiesammenføringer er faldet med 50 procent siden 2001, at antallet var 3.662 i 2009, og at flertallet af disse ansøgere kom fra Thailand, Tyrkiet, Filippinerne, Kina og USA.

Da anden indvandring til Danmark i perioden er steget betydeligt, spiller familiesammenføring en væsentlig mindre rolle end tidligere, hedder det i rapporten.

Ifølge udlændingeaftalen skal den udenlandske ægtefælle have bestået en prøve i dansk og viden om Danmark, den såkaldte indvandringsprøve, ligesom andre indvandrere. Men - som det lakonisk hedder i rapporten - »instituttet finder, at det er vanskeligt at vurdere det rationelle behov for yderligere stramninger, idet virkningerne af den nye indvandringsprøve endnu ikke kendes, selv om kravet om indvandringsprøve er trådt i kraft for en hel uge siden.«

Instituttet anbefaler, at regeringen nøje redegør for de nye reglers forhold til retten til familieliv og diskriminationsforbuddet - og peger på, at aftalen indebærer generel diskrimination af herboende personer, der ønsker familiesammenføring med personer uden nærmere bestemte faglige kvalifikationer.

Aftalen diskriminerer ikke-vestlige personer, med mindre de taler engelsk. Den diskriminerer mennesker, der bor i de såkaldte ghetto-områder. En nærmere vurdering af dette må derfor se på de realistiske muligheder for at anskaffe sig ny bolig i Danmark.

Menneskerettighedsinstituttet fremhæver analysen, at uanset det nye pointsystems baggrund og hensigt, så vil det efter instituttets opfattelse indebære, at »en række persongrupper normalt ikke vil have og ikke vil kunne erhverve sig de fornødne kvalifikationer. Der kan f.eks. være tale om unge og ældre samt personer med varig nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne (handicap) og mindre bemidlede, ligesom forskellige elementer i pointsystemet indebærer forskelsbehandling, hvis legitimitet og proportionalitet må vurderes nærmere.«