Asylbureau i landsretten til marts

Det juridiske drama, der skal afgøre, om det private selskab Asylbureau brød lovgivningen, da det i efteråret 2009 forsøgte at skaffe arbejde og opholdstilladelser til afviste irakiske asylansøgere, genoptages den 13. marts. Her indledes retssagen mod anpartsselskabet i Østre Landsret.

Asylbureau blev den 4. oktober 2010 i Københavns Byret kendt skyldig i brud på Udlændingelovens paragraf 59, styk 4, om ulovligt at forsøge at sætte afviste irakiske asylansøgere i arbejde uden arbejdstilladelse.

Firmaet blev idømt en bøde på 10.000 kroner, og selskabets formue på 308.000, som Københavns Politi allerede på et hemmeligt retsmøde i efteråret 2009 havde fået medhold til at indefryse, blev konfiskeret.

Asylbureau ankede straks byrettens dom.

– Det er en fuldstændig uforståelig dom, sagde Jakob Hjuler Tamsmark fra Asylbureau til Modkraft umiddelbart efter domsafsigelsen.

Anklagemyndigheden har også siden anket byrettens afgørelse, formentlig for at få skærpet straffen.

Asylaktionen omkring Brorsons Kirke satte henover sommeren og efteråret 2009 asylspørgsmålet på den politiske dagsorden. Asylbureau ville skaffe afviste irakiske asylansøgere opholdstilladelse gennem arbejde. Her en demonstration foran Integrationsministeriet den 2. september 2009. Foto: Mark Knudsen/Monsun.

Domsmandssag

I modsætning til byretsprocessen, hvor sagen blev afgjort af en enkelt dommer, kommer landsretten til at behandle sagen som en domsmandssag, dvs. med tre juridiske dommere og tre lægdommere.

– Vi ser med sindsro frem til Østre Landsrets behandling af sagen. Det kan jo simpelthen ikke være kriminelt at følge statens egne regler, siger Jakob Tamsmark Hjuler til Modkraft.

Asylbureau opstod som et privat initiativ, der blev dannet i kølvandet på asylaktionen omkring Brorsons Kirke henover sommeren 2009. Anpartsselskabet havde til formål at skaffe arbejde til afviste irakiske asylansøgere, der ellers ville blive tvangsudvist, ved at følge den daværende lovgivning, hvor udlændinge kunne få opholdstilladelse, hvis de var ansat på bestemte vilkår.

Selskabet måtte opgive sin virksomhed, da Københavns Politi konfiskerede selskabets formue. Dagbladet Politiken forsøgte at videreføre et lignende initiativ i det såkaldte Irakcenter, en aktivitet, der ikke har udløst anklager om ulovligheder, selv om grundlaget var det samme.

VK-regeringen ændrede til gengæld lovgivningen med en såkaldt Lex-Politiken, så heller ikke Irakcentret kunne skaffe afviste irakere opholdstilladelse.