Tirsdag aften den 9. november vendte en busfuld trætte klimaaktivister tilbage til København efter tre døgns deltagelse i blokader og andre civile ulydighedsaktioner mod den såkaldte Castor-transport, der kørte 11 beholdere med højradioaktivt atomaffald fra atomkraftværket La Hague i Frankrig til Gorleben i Nordtyskland.
Det lykkedes ikke at hindre atomlasten i at nå frem, men den blev forsinket med næsten to døgn. Det tyske aktivistnetværk X Tausend Mal Quer, der organiserede fredelige tog- og vejblokader, opregner på sin hjemmeside forsinkelsen til 45 timer.
– Så vidt jeg ved, er det den største forsinkelse siden transporterne startede i 1996, siger Valdemar en dansk klimaaktivist, der tog med aktivistgruppen Klimakollektivet til Tyskland. Han ønsker ikke sit efternavn frem på grund af de sidste års forøgede retsforfølgelse af civilt ulydige aktivister i Danmark.

– Aktionerne var på den måde en succes. Det lykkedes af få flere aktionskoncepter til at spille sammen – store fredelige blokader organiseret af X Tausend Mal Quer og de mere direkte aktioner med udgangspunkt i det venstreradikale netværk Castor Schottern, siger han.
– Det var fantastisk at opleve så stor og massiv lokal opbakning til civile ulydighedsaktioner. Mange lokale deltog i blokaderne og gav aktivister et lift rundt til aktioner og overnatningssteder, siger Mikkel, der også vil være anonym.
Mikkel og Valdemar deltog i det venstreradikale netværk Castor Schotterns forsøg på at underminere banelegemet under den togtransport, der fragtede atomaffaldet fra La Hague til den tyske by Dannenberg, hvor det blev omladet til lastbiler.
De danske klimaaktivister ankom fredag den 5. november til en velorganiseret teltlejr, der var indrettet til tilrejsende aktivister.
– Vi blev straks indkvarteret i store, hvide baraktelte og kunne få noget at drikke og spise i folkekøkkenerne, fortæller Mikkel.
Lørdagen tilbragte de danske aktivister med rekognosceringer i de skovområder, hvor Castor Schottern planlagde at aktionere søndag. Samme dag demonstrerede de sammen med 80.000 andre i byen Dannenberg.
– Lørdag aften fik vi så at vide, at toget med atomaffald var 12 timer forsinket. Det betød, at vi var omkring 6-7.000 aktivister fra tre lejre, der stod meget tidligt op og drog mod det skovområde, hvor Castor Schottern ville underminere banelegemet, fortæller Mikkel.

På vej mod skoven mødte aktivisterne store politistyrker, der var udkommanderet til at hindre aktionerne med understøttelse af helikoptere og vandkanoner.
– Vi forsøgte at komme forbi ved at bryde gennem eller løbe uden om politikæderne. Det udviklede sig til et spil mellem aktivister og politiet om at finde vej frem til togsporet, fortæller Mikkel.
Det lykkedes Mikkel og andre at nå frem til togsporet ved 8-9 tiden om morgenen. Her havde kampklædt politi taget opstilling på begge sider af sporet, mens ridende politi og betjente til fods befandt sig på sporet, fortæller Mikkel.
Aktivisterne delte sig op i flere blokke, der forsøgte at hoppe, skubbe og kravle ind på sporene, selv om de ifølge Mikkel blev mødt med »et liberalt forhold til peberspray« fra betjentenes side.

Trods den massive politi indsats lykkedes det dog aktivisterne at nå ind til banelegemet.
– Det lykkedes at fjerne gruset fra en strækning på omkring 500 meter i løbet af søndag, men politiet må have genopbygget det med gravkøer i løbet af natten til mandag, siger Mikkel.
Søndag aften sluttede aktivisterne sig til en blokade af togsporet som X Tausend Mal Quer havde etableret lige uden for skoven i retning af byen Dannenberg.
– Blokaden voksede til 5-6.000 mennesker på togskinnerne, og det stoppede Castor-transporten til langt ud på natten. Det lykkedes først politiet at få folk væk fra togsporet næste morgen, siger Mikkel.
Valdemar kan dog ikke lade være med at ærgre sig over, at aktionskoncepterne mellem Castor Schottern og X Tausend Mal Quer var så adskilte.
– De mange tusind mennesker kunne have undermineret banelegemet søndag nat, hvis man ville. Men arrangørerne fastholdt man kun skulle blokere for toget, og det måtte vi jo respektere, siger han.
Mandagens aktioner bestod hovedsagelig af vejblokader, fordi atomaffaldet nu var blevet omlastet til lastbiler. De danske klimaaktivister valgte mandag aften at tage til en stor vejblokade lige syd for Gorleben.
– Det var en meget fascinerende og næsten absurd oplevelse, fortæller Valdemar.
– Blokaden blev oplyst af lysprojektører, som politiet havde sat op, mens blokadevagterne varmede sig med udleverede tæpper og ved bål. Der var folkekøkkener og nogle aktivister sang flerstemmigt med harpeakkompagnement.
Tysk politi havde nedlagt demonstrationsforbud i hele området - var det ikke noget der blev forsøgt opretholdt?
– Nej, overhovedet ikke. Hele politiaktionen og forholdet mellem aktivister og politi virkede i stedet nærmest rituelt – som en gentagelse af mønstre fra tidligere år. Politiet dannede en kæde langs vejen. De behandlede blokadevagterne meget høfligt og forhandlede løbende med talspersoner for aktionen. Imens hyggede folk sig med dj’s fra højtalervogne, fællessang og folkekøkkener. Det oplevedes næsten som festival – bort set fra at ingen drak sig stive, siger Valdemar.
Blokadens kulørte mangfoldighed kom ifølge klimaaktivisten også til udtryk ved, at der var flere aktionskoncepter under den samme fredelige hat.
– En aktionsgruppe, der kaldte sig Robin Wood, spændte f.eks. et klatrereb op tværs over vejen og spændte sig selv og et banner op i rebet. De var de sidste aktivister, der blev fjernet af politiet, fordi det krævede en kran at pille dem ned, fortæller Valdemar.
– Alt var utrolig velorganiseret. Der blev udleveret varme tæpper og der var halmballer, hvor folk kunne hente hø til sideunderlag. Der var løbende orientering om hvad der foregik ved andre blokader og hvor lang afstanden nu var til atomaffaldet, fortæller han.
Aktionskonceptet blev også gentaget igen og igen over megafoner og højttaleranlæg.

Da politiet startede rydningen skete det i starten meget fredeligt og høfligt. Alle fik mulighed for at svare om de ville flytte sig frivilligt eller ej. De, der svarede ja, kunne så selv gå om på den anden side af politikæderne, mens de, der svarede nej, blev båret.
Blokaden var først ryddet tirsdag morgen, da det begyndt at lysne. Selve rydningen havde da stået på i mellem tre og fem timer, fortæller Valdemar.
– Det var meget svært at sige, hvornår hvad skete, fordi det hele var så intenst og man snuppede sig en lur, når der var mulighed for det. Men blokaden syd for Gorleben holdt hele natten til tirsdag., siger han.
Det lykkedes ikke at standse Castor-transporten. Kan protesten så betegnes som en succes?
– Både og. Jeg må indrømme at jeg gerne havde set, at f.eks. X Tausend Mal Quer-blokaden af togsporet søndag aften ikke kun ville blokere for toget, men at man også var begyndt at underminere togskinnerne, siger Valdemar.
– På den anden side var det jo de store fysiske blokader af transporten, der forsinkede tog og lastbiler. Søndagens aktion med at fjerne underlaget under skinnerne blev ikke så effektiv som blokaderne - men det beskæftigede til gengæld store politistyrker, som ellers kunne være sat ind mod blokaderne, siger han.
Tak fordi du bruger Modkraft.
Vi håber du har læst noget interessant eller oplysende.
Du kan støtte Modkraft via MobilePay: 50 37 84 96