Regeringen i Peru har efter en måneds protester, strejker og gadekampe sat et vandprojekt, der afskar landsbyen Espinar i nærheden af byen Cusco for adgangen til vand, i bero.
Undervejs har kampen dog kostet to menneskeliv. Ifølge lokale kritikere fordi regeringen nylige stramninger af lovgivningen, udråber politiske modstandere til terrorister.
»Alan Garcia er prostitueret! Han sælger sit folk. Alan Garcia er morder! Han dræber sit folk.«
Disse paroler dukker op over alt i Cusco by den 20. og 21. september. Hele Cusco er på den anden ende, og årsagen til opstandelsen er, at indbyggere i en landsby i regionen er blevet nægtet adgang til vand.

Vrede indbyggere fra den lille landsby Espinar har, i netværk med studerende og arbejdere, erklæret 48 timers strejke. Flere forskellige grupperinger og partier er på gaden.
Borgmesterkandidat til det kommende regionsvalg, Carlos Moscoso, er vred:
– I dag er vi beboere fra Cusco gået i samlet flok. I kamp for at fuldføre en 48 timers strejke til støtte for vores brødre i provinsen Espinar. Den provins, som nu kun har adgang til vand to timer om dagen, og som protest mod, at disse menneskelige ressourcer bliver taget fra dem, siger han.
Vandet, der kæmpes om, løber i to store floder, Apurimac og Colca-floden, floderne går gennem tre regioner i landet.
Regeringens projekt Majes Siguas II, omfatter bl.a. opførslen af reservoiret Angostura Dam, der har en lagerkapacitet på 1.000 millioner kubikmeter vand. Dette vand skal hentes fra højlandet gennem kanaler og tunneller.
En del af regeringens erklærede mål med projektet er at regulere vandforsyningen til land og by, at generere elektricitet for at øge strøm forsyningen i landet og at booste økonomien i Peru og på det internationale marked.
Men regeringen bliver beskyldt for ikke at prioritere det menneskelige forbrug af vandet, men i stedet at pleje sine økonomiske interesser.
Peru er rig på naturressourcer, guld, kobber, sølv, gas, olie mv. Det er ikke første gang, befolkningen i landet oplever at få taget livsnødvendigheder fra sig. Internationale frihandelsaftaler har gjort det muligt for udenlandske firmaer at lave god forretning i landet.
I juli måned var det gassen fra Cusco-området, der blev solgt. Og for lidt over et år siden var der store kampe i Bagua Provinsen i det nordlige Peru, da staten og præsidenten Alan Garcia solgte store dele af Amazona-skovene til internationale olieselskaber uden hensyn til de mennesker, der lever i de områder af skoven.

Boris er medlem af arbejdernes syndikat i Cusco og deltager i strejken. Han fortæller, at staten har »solgt vandet« til store internationale firmaer.
Projektet med at omdirigere vandet er oprindeligt et spansk firmas foretagende, der investerer 250 millioner i projektet, de sidste 250 millioner kommer fra staten.
– Staten siger, de støtter et projekt, som skal samle vand til landbruget. Men det første, der sker, er, at der bygges et reservoir, som spærrer for vandet for at forsyne minerne. Statens undersøgelser er lavet af de samme private byggefirmaer, som bygger i området. Vi i Cusco kræver en uvildig undersøgelse af, hvor meget vand der nu mangler og i hvilke zoner, siger Boris.
Dette projekt er problematisk for mange områder af landet, men det mærkes især stærkt i Espinar, fortæller Pavel, som er student og politisk organiseret på Cusco Universitet, deltager i strejken og er medlem af Partido Socialista de los Trabajadores:
– Espinar er en fattig by med en skrøbelig økonomi, der ligger i næsten 4.000 meters højde. Det er en jordbrugslandsby. Folk bor ved og lever af vandet, så enhver ændring af flodens løb vil have direkte konsekvenser for byen, siger han.
– Fra januar i år trådte en ny lov i kraft, der skaber en ny myndighed over vandet. Administrationen af denne myndighed består af repræsentanter fra forskellige befolkningsgrupper, men småbønderne er kun repræsenteret med én person, selvom de udgør majoriteten, og selv om det er dem, der bliver mest berørt af loven. Denne lov giver mulighed for at tage beslutninger over vandet uden at spørge om lov lokalt, siger han.
Demonstranter fra venstrefløjen, en blanding af universitetsstuderende fra Espinar og Cusco, folk fra forskellige fagforeninger og politiske partier deltog i september med deres egen demonstration gennem byen.
Den første strejkedag samledes forskellige små demonstrationer i centrum af Cusco på en stor plads. McDonalds restauranten skyndte sig at lukke de store porte i, mens der stadig sidder gæster indenfor.
Undervejs blev demonstrationen konfrontativ overfor de mange butikker, der ikke overholdt strejken og stadig havde åbent. Især en lille gruppe sørgede for sammen at løbe hen til de åbne butikker og tvinger ejerne til hurtigt at klappe dørene i.
På byens smarte turist-torv må cafégæster flygtede fra kasteskyts. Stemningen var hård og vred.
Selv om flere turistbutikker og spisesteder stadig havde åbent, var strejken vellykket, trafikken blev sat totalt i stå.
Byens gader var tomme, der kørte ingen taxaer, som byen ellers vrimler med, og der kørte ingen busser til eller fra regionens mange små byer.
Indbyggerne fra Espinar har siden demonstreret og aktioneret voldsomt mod vandprojektet i løbet af september. Regeringen har sat militæret ind. Under protesterne i september er 25 sårede og to dræbte. Flere vidner beretter om børn ned til 13 års alderen, der er blevet skudt ned af militæret.
Regeringen har efter en måneds kampe nu sat projektet midlertidigt i stå. Beboerne i Espinar venter i uvished mens der forhandles om byens fremtid.
Statens aggressivitet forklarer Pavel med en nylig stramning af lovgivningen og udvidede beføjelser til politiet. Han sammenligner den repressive tendens med terror-lovgivningen i Europa.
Det kan mærkes på formen og styrken af protesterne, han mener, at for tre år siden ville demonstrationen i Cusco have været langt mere militant.
– Siden omkring år 2007, hvor finanskrisen begyndte, er man begyndt at vedtage nye love mod forudsete protester. Love, der betegner politiske protester som terrorisme, forklarer han.
– Hele året har Espinar kæmpet en kamp. Men det er først, da projektet virkelig går i gang i september, og vandet bliver omdirigeret fra floden, at hele Espinar indser, hvad der er ved at ske. Så beboerne konfronterer projektet, de blokerer veje og har mobiliseret til generalstrejke, siger han.
– Statens reaktion har været at bruge de nye repressive love, og sætte militæret ind. Når Espinar blokerer for vejene, lukker de for adgang til en vigtig mine, med udenlandsk kapital. Staten har kæmpeøkonomisk interesse her, og de vil slå ihjel, for nu konfronterer de ikke længere landsbyboer, men terrorister, siger han.
Tak fordi du bruger Modkraft.
Vi håber du har læst noget interessant eller oplysende.
Du kan støtte Modkraft via MobilePay: 50 37 84 96