Demokratiforkæmper fra Swaziland frygter blodbad

Søndag den 31. oktober landede 20-årige Maxwell Dlamini fra Swaziland i Kastrup lufthavn. Han ankom til to ugers besøg hos solidaritetsorganisationen Afrika Kontakt.

Formålet er at finde nye samarbejdspartnere og skabe bevidsthed om det diktatur, han og en million andre lever under i Afrikas sidste enevældige monarki.

Maxwell Dlamini er formand for studenterbevægelsen, Swaziland National Union of Students (SNUS), som arbejder for et demokratisk Swaziland.

Han vil bruge tiden i Danmark på at udbrede et budskab om, at Swazilands demokratibevægelse har behov for støtte, for at undgå en eskalering af volden i landet.

– Politistationen er mit »andet hjem«, siger Maxwell Dlamini, der har været arresteret flere gange for at arbejde for demokrati i Swaziland. Foto: Morten Rode/Monsun.

Han holder blandt andet møder med organisationerne Frit Forum, International Commission of Jurists’ danske afdeling og Danske Studerendes Fællesråd for at fortælle om situationen i landet.

»Mit andet hjem«

– Politistationen er mit »andet hjem«, siger Maxwell Dlamini til Modkraft med et smil på læben, der hentyder til, at anholdelser er noget man kan vænne sig til.

Han er flere gange blevet tilbageholdt af politiet, uden ret til mad, drikke, toiletbesøg og til at tale med en advokat. Og så har han været bortført og udsat for dødstrusler, fordi han kæmper for demokrati.

I dag er Swaziland styret enevældigt af Kong Mswati III, som har optrappet volden mod demokratiforkæmpere.

Flere af Maxwell Dlaminis venner sidder i fængsel anklaget for terrorisme, mens andre er flygtet til Sydafrika. Hans forgænger som formand for landet studenterbevægelse, Pius Vilakati, måtte flygte til Sydafrika, fordi han holdt en tale til begravelsen af en fælles ven, Sipho Jele, der døde i politiets varetægt 1. maj.

Sipho Jele blev arresteret for at bære en T-shirt for en af landets demokratibevægelser, fortæller Maxwell Dlamini.

Optimisme

På trods af de barske vilkår for demokratibevægelsen er Maxwell Dlamini optimistisk. Han håber hans besøg kan være med til at skaffe mere opbakning til de demokratiske kræfter udefra.

– Der burde være sanktioner mod kongefamilien, og resten af verden burde stoppe alle demokratiske forbindelser med Swaziland, siger han.

Maxwell Dlamini mener, at diplomatisk pres og sanktioner fra udlandet kan hjælpe demokratiet på vej i det fattige afrikanske land.

– Den demokratiske bevægelse er blevet mere populær, og folk tilslutter sig de progressive bevægelser. Så Swazilands ledere mister fodfæste. Det kan man se på alle de undertrykkende love, de indfører, og på deres stigende brug af politi og militær, siger han.

Maxwell Dlamini er, trods undertrykkelse, optimistisk på demokratibevægelsens vegne. Foto: Morten Rode/Monsun.

Årtiers undertrykkelse

Maxwells Dlaminis optimisme kan virke overraskende, hvis man kigger lidt nærmere på Swazilands regime og dets historie. Landet har været regeret enevældigt siden 1973, hvor den daværende konge suspenderede forfatningen, erklærede undtagelsestilstand, og forbød al partipolitisk aktivitet.

Ikke meget har forandret sig under den nye konge Mswati III.

»Regimet møder enhver form for fredelig protest imod dens magt med pressecensur, vold, tortur, og i nogle tilfælde endda likvideringer og mord. Desuden kan kongen til enhver tid fratage alle borgere deres jord, job og bolig«, skriver solidaritetsorganisationen Afrika Kontakt på sin hjemmeside.

Men organisationen er enig med Maxwell Dlamini i, at regeringen er presset.

»Demokratibevægelsen er ved at samle sig. Denne holdningsændring er blandt andet en følge af regimets øgede undertrykkelse, og at økonomien er i frit fald. Det har medført nedskæringer på offentlige ydelser som pension, uddannelse og sundhed. Man ser derfor en øget social vrede i Swaziland, hvilket man kan mærke, når man taler med folk i Swaziland, men folk er også bange«, hedder det videre.

Pres vigtigt for at undgå blodbad

Det økonomiske pres på landet, kombineret med kongefamiliens ekstravagante forbrug, har gjort befolkningen vred. Især unge demokratiforkæmpere ønsker ændring og er villig til at benytte sig af voldelige metoder, hvis de ikke snart ser en ændring.

– Dem, der kæmper for demokrati inde i Swaziland, har brug for det internationale samfunds støtte i deres kamp mod regeringen. Ellers føler de sig isolerede og marginaliserede. Når de ikke får støtte udefra føler de, at de ikke har noget at tabe. Derfor er der risiko for, at de radikaliserer deres kamp, siger Morten Nielsen fra Afrika Kontakt til Modkraft.

Maxwell Dlamini er enig, og er fast besluttet på at fortsætte sin kamp

– Jeg vil fortsætte med at kæmpe for et demokratisk Swaziland, der er ikke andet at gøre. Vi vil fortsætte med at søge støtte fra det internationale samfund, for at undgå en blodig overgang til demokrati, siger han.

Afhøring venter ved hjemkomst

Når han vender tilbage til Swaziland, forventer han igen at blive hentet til afhøring om sin gøren og laden.

– Politiet vil forhøre mig, så snart jeg er hjemme igen. Det vil tage en dag ud af min kalender for at spørge: »hvor har du været«, »hvem har du snakket med«, for regeringen ved godt, at studenterbevægelsen får støtte fra en organisation i Danmark, siger han.

Læs mere om Maxwell og demokratibevægelsen i Swaziland på Afrika Kontakts hjemmeside

Læs artiklen »Pind vil ikke åbent fordømme vold mod danskere i Swaziland« på Modkraft.dk

Besøg hjemmesiden for Swazilands National Union of Students