Udviklingshæmmede vil ikke kaldes »gøgeunger«

Udviklingshæmmede i Danmark vil ikke finde sig i at blive kaldt gøgeunger og udsat for hetz i debatten om besparelser. Derfor demonstrerer Udviklingshæmmedes Landsforbund foran Christiansborg torsdag den 4. november.

Landsforbundet fortæller i en pressemeddelelse, at folk fra hele landet vil valfarte til København for være med.

– Ingen har lyst til at blive kaldt gøgeunger, som det er blevet gjort om os. Ingen har lyst til at føle sig som et uønsket æg i reden, der bare nasser på andre. Og havde man spurgt os, kunne man sagtens have fået masser af tips til besparelser. Men man spurgte ikke os, siger Lisbeth Jensen, formand for Udviklingshæmmedes Landsforbund, som er en forening skabt og drevet af udviklingshæmmede i Danmark.

Det er blandt andet næstformanden i Kommunernes Landsforening Erik Fabrin (V), som i sommer har brugt udtrykket »skadelig gøgeungeeffekt« i forbindelse med stigende udgifter på handicapområdet.

– Ingen har lyst til at blive kaldt gøgeunger, siger Lisbeth Jensen, formand for Udviklingshæmmedes Landsorganisation forud for torsdagens demonstration. Pressefoto.

Lisbeth Jensen kritiserer, at kommunerne nu skal »trække folk hjem«, så betalingskommunerne nemmere kan kontrollere udgifter til specialområdet. Dermed bliver folk i realiteten tvangsflyttet, mener hun.

– Man »trækker« da ikke folk hjem – man trækker sit kvæg hjem eller en fisk ind, siger Lisbeth Jensen.

Af samme grund vil man se ko-kostumer og spændetrøjer til demonstrationen på torsdag, lover hun.

Folk med handicap er de nye indvandrere

Også andre handikapforeninger klager over, at deres medlemmer behandles umenneskeligt og bliver udsat for hetz.

Bente Röttig, ledende socialrådgiver i Scleroseforeningen, som er en privat forening der støtter medlemmer med Sclerose og deres familie, mener, at retorikken giver de handicappede en ny rolle i samfundet på linje med andre minoriteter.

– De handicappede er ved at blive de nye indvandrere på den måde, at de nu er blevet kommunalpolitikernes foretrukne prygelknabe, når nogen skal have skylden for dårlig økonomi. Bare den måde, de omtales på, har forandret sig, siger hun til Modkraft.

Hun mener også, at den nedværdigende behandling er et politisk problem, som blandt andet har rod i de besparelser, kommunerne pålægges.

– Knivtangsøvelser med kommunernes økonomi er bekymrende. Hvis man overholder den sociale lovgivning, hvor der tages hensyn til den enkeltes behov, som man jo ikke kan forudse eller styre, så bruger man flere penge, end regeringen vil have. Det betyder, at kommunerne må skære ned, siger hun.

Og det resultere i en nedværdigende behandling fra sagsbehandlere, mener hun.

– Når kommunerne skal skære ned, er det sagsbehandlerne, der bliver sendt ud. De bruger andre argumenter end økonomiske – såsom »det er da ikke så slemt« eller »er du sikker på du har behov for det?« Dermed bliver tonen ofte rå og de handicappede bliver mistænkeliggjort, siger hun

Handicappede møder had på gaden

Retorikken i debatten rammer også handicappede på gaden melder Danske Handicaporganisationer, en paraplyorganisation som beskæftiger sig med handicappolitik. De kender til flere tilfælde, hvor folk med handicap og deres familier er blevet udsat for chikane og mistænkeliggørelse alene på grund af deres handicap.

Formanden for Danske Handicaporganisationer, Stig Langvad, fortæller Modkraft om et eksempel, hvor en mor til en udviklingshæmmet datter i et supermarked møder en fremmed, som siger: »Jeg ved godt, det er dig med den dyre datter«.

Kristeligt Dagblad har desuden berettet om en skleroseramt kvinde, der får sideruderne slået ind i sin specialbyggede handicapbil og om en mand i kørestol, der bliver beskyldt for at snylte på samfundet af en vildt fremmed.

– Det er et problem i Danmark, at retorikken omkrig folk med handicap har ændret sig. Alt er til debat og alle må diskuteres. Man ser i stigende grad folk med handicap som en udgift, der er for dyr og dermed skidt, siger Stig Langvad til Modkraft.

Handicapchikane som hate-crime?

Chikanen og den nedværdigende behandling har skabt overvejelser hos blandt andet Danske Handicaporganisationer og det Centrale Handicapråd, om den såkaldte hadeforbrydelsesparagraf (§81 n. 6) også skal omfatte folk med handicap.

I dag siger paragraffen, at det betragtes som en skærpende omstændighed, når overfald eller hetz har baggrund i andres etniske oprindelse, tro, seksuelle orientering eller lignende.

Formand for Danske Handicaporganisationer Stig Langvad mener, at det kan være nødvendigt, at tilføje handicap i paragraffen.

– Det vil sende et klart signal om, at det ikke er i orden at tale nedsættende til folk med handicap. Så det kan måske blive nødvendigt. Jeg vil bare have, at det stopper, siger han.

Det Centrale Handicapråd, som rådgiver myndigheder og overvåger regler og lovgivning på handicapområdet, ser derimod ikke kriminalisering som løsning på problemet. Formand Ester Larsen peger i stedet på pædagogiske løsninger.

Og så synes hun i øvrigt, at især politikerne har et ansvar.

– Dem, der skal tænke sig godt om, det er lederne i samfundet, for eksempel politikerne. De legitimerer negativ omtale af folk med handicap. De gør det til et problem, at udgifter til handicappede bliver taget fra »normale«. Men det er en kunstig opstilling, siger hun

Hun henviser til Ikast-Brandes borgmester Carsten Kissmeyer (V) der har foreslået, at man skal benytte sig af gamle metoder som fiksering og medicinering for at nedbringe handicapudgifter.

Chikane mod handicappede bliver mere og mere udbredt, beretter flere handicaporganisationer.

Vores menneskesyn skal opfriskes

Ifølge Bente Röttig fra Schlerosefoeningen er viden og virkelighedsbilleder omkring handicappede vigtige for at imødegå problemerne. Det er nødvendigt at folk forstår hvordan handicappedes situation.

– Folk med handicap er født som et mindretal og derfor kan de ikke stemme sig til deres rettigheder, som børnefamilier for eksempel kan, siger hun.

Derfor mener hun, at det er vigtigt at huske på de fundamenter, som handicappolitik oprindeligt er bygget på.

– Der har altid været tradition for, at det ikke skal være dyrere for den enkelte med handicap i Danmark og folk med handicap er blevet inkluderet i samfundet på lige fod med andre. Men måske skulle vi have dyrket dette menneskesyn mere, fordi den holdning er ikke så indgroet længere. Derfor må vi sige det højt, siger hun.

Demonstrationen på torsdag den 4. november arrangeret af Udviklingshæmmedes Landsforbund begynder på Rådhuspladsen klokken 14. Derefter går folk mod Christiansborg, hvor der vil være taler og musik.

Læs artiklen »Handicappede oplever stigende had« i Kristeligt Dagblad

Læs artiklen »Handicappede er blevet de nye indvandrere« i Information

Læs artiklen »Handicappede vil have samme retslige beskyttelse som andre minoriteter« i Kristeligt Dagblad