Annonce

29. oktober 2010 - 20:04

SF undrer sig over Plummers gyldne håndtryk

DR’s generaldirektør Kenneth Plummer trådte torsdag den 28. oktober tilbage efter afsløringer i en ny portrætbog af hans forsøg på at bestikke forfatteren til bogen med interne oplysninger om sin arbejdsplads.

Selvom han selv valgte at forlade stillingen som generaldirektør, så får Kenneth Plummer to års løn, bonus samt pension svarende til 6,4 millioner kroner med sig i »gyldent håndtryk«. Det skriver Ekstra Bladet.

Læs artiklen »Så meget får Plummer for at gå« hos Ekstra Bladet.

SF undrer sig

Nyheden om det gyldne håndtryk betalt af skatteyderne har fået SF’s gruppenæstformand Astrid Krag til at opfodrer Kenneth Plummer til at gå i tænkeboksen.

– Jeg mener, Kenneth Plummer skal gøre op med sig selv, hvorvidt han mener, det er rimeligt, at han modtager så mange penge ved at fratræde sin stilling i DR frivilligt. DR kører under et stramt økonomisk budget, som han selv har været med til at gennemføre. Tænk på hvordan Plummers millioner kunne udnyttes til programmer og indslag, siger Astrid Krag, SF’s gruppenæstformand i en pressemeddelelse.

– Kenneth Plummer har som direktør for DR gennemført den ene fyringsrunde efter den anden og fyret hundreder af mennesker. De mange mennesker må stå med en meget mærkelig følelse over det her, lyder det fra Astrid Krag.

Læs artiklen »Plummer får gyldent håndtryk på 6,4 mio. kr« hos Politiken.

Redaktion: 

Tak fordi du bruger Modkraft.
Vi håber du har læst noget interessant eller oplysende.
Du kan støtte Modkraft via MobilePay: 50 37 84 96

Annonce