Lørdag den 23. oktober erklærede politiledelsen i den nordtyske by Lüneburg, at den vil forbyde alle offentlige forsamlinger i særlige områder omkring den såkaldte Castor-rute, hvor en atomaffaldstransport kører fra det franske genoparbejningsanlæg La Hague i Nordfrankrig til atomkraftsdepotet Gorleben i Nordtyskland.
Læs Autonom Infoservices artikler: »Tyske myndigheder forbyder demonstrationer mod atomtransport« og »Castor Schottern mod atomtransport«
Læs også Modkraft-artiklen »Tyskland: Atomkraftmodstandere ruster sig til et hedt efterår«
Læs om opråbet fra »Castro Schottern« på autonominfoservice.dk
Det skriver hjemmesiden autonominfoservice.net
Fra den 7. november til den 16. november bliver det dermed ulovligt at demonstrere mod den tolvte Castor-transport af atomaffald. Castor er en forkortelsen af »Cask for Storage and Transkport for Radioactive Materiel«.
Statsadvokaturen i Lüneburg, den nærmeste større by til Gorleben, har desuden indledt en straffesag mod omkring 1.200 underskrivere af et offentlig opråb, der opfordrer til at hindre atomtransporten. Anklagen lyder på »opfordring til en ulovlig handling«.
Politiets forbud bliver mødt med kritik fra blandt andet borgerinitiativet Lüchow-Danneberg, som kalder det en indskrænkning af den grundlovssikrede forsamlingsfrihed.
– Demonstrationsforbuddet er belægget for, at fundamentale borgerrettigheder fejes væk, når det drejer sig om at sikre den private atomaffaldstransport, skriver Lüchow-Danneberg presseerklæring.

Aktivistalliancen Castor Schottern, der betyder »undergrav Castor«, består af omkring 130 forskellig organisationer og borgergrupper. Netværket har fundet et sted på togstrækningen, hvor der ikke kører andre tog end Castor-transporten. Her planlægger aktivister at fjerne sten under togskinnerne for at hindre transporten af atomaffaldet.
– Vi er fast besluttet på at fjerne stenene fra banelegemet, altså at underminere skinnerne, lyder det i en fælles erklæring fra Castor Schotten.
Se filmen om aktionen:
På trods af demonstrationsforbuddet er også danske aktivister stadig opsatte på at drage til Nordtyskland fredag den 5. november for at deltage i demonstrationer og aktioner mod transporten.
– Selvfølgelig vil vi fortsætte med at mobilisere danske antiatomkraft-aktivister. Politiets udemokratiske handlinger skal ikke få os væk fra gaden, siger Mads Kissow, som er aktivist i en dansk mobilisering mod Castor-transporten til Modkraft.
Han ser forbuddet som et forsøg på at fremstille aktivister som farlige.
– Det var det samme man gjorde under klimatopmødet i København. Det er en fremmedgørelsesmekanisme, som skal få resten af befolkningen til at blive bange for os, siger han.
Se informationer om turen til Tyskland på Klimakollektivets hjemmeside

Tak fordi du bruger Modkraft.
Vi håber du har læst noget interessant eller oplysende.
Du kan støtte Modkraft via MobilePay: 50 37 84 96