Ghetto-udspil møder kritik fra baglandet

S-SF’s såkaldte ghetto-udspil, »Ny tryghed i udsatte boligområder«, som partierne offentliggjorde tirsdag den 12. oktober, udløser kritik fra partiernes egne baglande. Blandt kritikerne er de to folketingskandidater Lars Gaardhøj og Serdal Benli.

Ghettobegreb stjæler billedet

Socialdemokraten og medlem af Regionsrådet i København, Lars Gaardhøj, har i et blogindlæg på Modkraft ikke kun kritiseret regeringens boligsociale indsats, men også beklaget at hans eget parti har stemplet socialt belastede områder som »ghettoer«.

– Jeg er imod at man kalder bestemte bebyggelser for »ghettoer«. Der er helt sikkert to-tre steder hvor der er brug for en stærkere politimæssig indsats, men de boligområder, man nu er begyndt at kalde ghettoer, er meget forskellige og kræver derfor forskellige løsninger, uddyber han kritikken over for Modkraft.

S-SF’s udspil har mange gode elementer, men ghettobegrebet har skævvredet diskussionen, mener Lars Gaardhøj, folketingskandidat og regionsmedlem for Socialdemokraterne.

S-SF’s udspil blevet kritiseret for at fokusere for meget på stramninger, sanktioner og straffe - er du enig i den kritik?

– Ja, et stykke af vejen. Jeg synes, at det er godt at der åbnes for en debat om, hvordan man løser de sociale og kriminelle problemer i hårdt belastede områder. Udspillet rummer også mange gode elementer, men udspillet har med sit ghettobegreb skævvredet diskussionen, siger han.

– Det kommer simpelthen til at stjæle billedet og dreje fokus væk fra de gode ting, der f.eks. fokuserer på udvikling og renovering af områderne. Det er jo helt absurd at Landsbyggefonden i dag ikke må bygge boliger og give de eksisterende boligområder et løft. Fonden skulle i stedet tilføres midler til at løse problemerne.

Udspil modarbejder sin egen målsætning

SF’eren Serdal Benli, der ud over at være folketingskandidat også er formand for beskæftigelses- og integrationsudvalget i Gladsaxe kommune, er enig i kritikken af ghettobegrebet.

– Det giver udspillet et forkert fokus. Ghettobetegnelsen tegner et billede af lovløse områder, der domineres af kriminelle. Men »ghettoer« er andet end kriminalitet. Hovedparten af beboerne i de omtalte områder er jo velfungerende familier med arbejde osv, siger han til Modkraft.

Nogle steder er det nødvendigt med en øget politimæssig indsats, men det løser ikke de social-økonomiske årsager, der skaber problemerne, mener Serdal Benli, SF. Foto: Morten Rode.

Serdal Benli taler af egen erfaring. Han er opvokset i Værebroparken i Gladsaxe, et område der også tit udpeges som »ghetto«. Men netop ghettostemplingen kan komme til at virke kontraproduktivt, mener han.

– Udspillet argumenterer for at ændret beboersammensætning vil kunne afhjælpe nogle problemer. Men udspillets ghetto-stempling af bestemte bebyggelser konserverer problemerne, for hvem vil flytte ind i områder, der italesættes med så grimt et udtryk? Udspillet modarbejder på den måde sin egen målsætning, siger han.

Kloge partier vil lytte til kritik

Ligesom Lars Gaardhøj understreger Serdal Benli, at han ikke ønsker at skyde hele forslaget ned.

– Der er også gode elementer i forslaget. Men det er et problem, at man sætter et etnisk stempel på sociale problemer. Der er heller ikke tvivl om, at det nogle steder er nødvendigt med en øget politimæssig og kriminalpræventiv indsats, men det løser ikke de social-økonomiske årsager, der skaber problemerne. Man risikerer at skyde den socialpræventive indsats årtier tilbage, siger han.

Andre SF’ere siger, at de har stødt hovedet mod mur, når de kritiserer SF’s nye rets- og integrationspolitiske kurs. Har du samme oplevelse?

– Nej, jeg har mødt meget lydhørhed for mine standpunkter inden for SF. Ethvert klogt parti vil lytte til kritik og skabe rum for, at den kan udfolde sig.

Astrid Kragh: Garanter sikkerheden, Reimann

Kritikken mod S-SF-udspillet for alt for ensidigt at fokusere på stramninger, er ikke alene kommet fra venstrefløjen og egne rækker. Samme dag, som forslaget blev fremsat, udtalte politidirektør i København, Johan Reimann, at en øget politiindsat ikke løste problemerne.

Den kritik har integrationsordførerne Henrik Dam Kristensen (S) og Astrid Kragh (SF) imødegået i dagspressen.

– Når politiet netop ikke formår at få de områder til at ligne resten af Danmark, så fatter jeg ikke, at Johan Reimann ikke kan se, at der er brug for en ekstra indsats. Tingene skal jo »normaliseres«, før vi kan gå videre med alt det andet, lyder Henrik Dam Kristensens svar til politidirektøren ifølge Ritzau.

Astrid Kragh fra SF giver ikke meget for Københavns politis direktør Johan Reimann i sagen om flere betjente i danske »ghettoer«. Foto: PR.

SF’s integrationsordfører, Astrid Kragh, kræver derimod en garanti af Johan Reimann.

– Hvis Johan Reimann har ret – så forventer jeg selvfølgelig også en garanti for at beboerne i Tingbjerg, Mjølnerparken og andre steder vil føle sig trygge fra dags dato. Eller også må der sættes ind, så vi kan få fjernet de kriminelle og få styr på de unge ballademagere. Så spørgsmålet er, om Reimann kan garantere sikkerheden i de belastede områder - ellers er det en ommer, siger Astrid Kragh.

Læs artiklen »Ghettoopgør på venstrefløjen« på Modkraft