DR-chef forsvarer højrefløjsdiktatur

Den stærkt højreorienterede diktator Augusto Pinochet sikrede med sit blodige militærkup i 1973 Chile mod kaos og lagde et solidt fundament for landets udvikling.

Den holdning gav den nuværende direktør for DR Kultur og den øverste programansvarlige for tv-serien »Jagten på de røde lejesvende«, Morten Hesseldahl, udtryk for i en kronik i Jyllands-Posten den 28. april 2006.

Hesseldahl fastholder fire år efter stadig sit synspunkt.

– Pinochet var en slyngel, men han gennemførte også flere fornuftige ting, siger han til Modkraft.

DR-chef og jæger af »røde lejesvende« Morten Hesseldahl mener, at Augusto Pinochet (forrest) er en slyngel, men også sikrede Chiles mod kaos.

Jagt på misbrug

Tv-serien »Jagten på de røde lejesvende« er en kritisk afdækning af flere DR-journalisters forhold til demokrati, menneskerettigheder og væbnet kamp under den kolde krig.

Serien vil angiveligt undersøge, om de DR-ansatte med adgang til det daværende tv-monopol misbrugte deres stillinger til at drive venstreorienteret propagandistisk virksomhed inden for DR’s rammer.

I udsendelserne er journalisten Jens Nauntofte blevet stillet til ansvar for, at han i en bog om afslutningen på Vietnam-krigen har kaldt i Saigons fald i 1975 for en »befrielse«. Og journalisten Kjeld Koplev er blevet forhørt om sit demokratiske sindelag på baggrund af en artikel i venstrefløjstidsskriftet Politisk Revy.

Direktør med ondt i demokratiet

Den programansvarlige for tv-serien, direktøren for DR Kultur Morten Hesseldahl har i den ophidsede debat i kølvandet på udsendelserne forsvaret seriens formål og koncept.

Direktøren har dog selv bragt en politisk bagage med ind i DR, der blandt andet indeholder en forståelse for den højreorienterede general Augusto Pinochet, der i 1973 væltede den folkevalgte socialistiske præsident Salvador Allende i et blodigt kup. Det skete i et indlæg i Jyllands-Posten den 28. april 2006.

Hesseldahl stiller i artiklen spørgsmålstegn ved det folkelige og demokratiske grundlag for præsident Allende: »De borgerlige partier opnåede ved valget mere end 60 pct., men var grundet intern splittelse ude af stand til at forme regering«, skriver han.

Hesseldahl mener desuden, at præsident Allende førte Chile ud i kaos og dermed lagde grunden for militærkuppet: »Landet var i opløsning, butikkerne blev tømt for varer, middelklassen strejkede, og reallønnen blev totalt udhulet.«

Pinochet tog sagen i egen hånd

Den situation tog hærchefen Augusto Pinochet ifølge Hesseldahl ansvar for: »Ansvaret for at sikre ro og orden lå på skuldrene af den general, som Salvador Allende netop havde udnævnt: Augusto Pinochet«, skriver han og videre: »Situationen var indlysende håbløs, og Pinochet valgte at tage sagen i egen hånd.«

Kupmagere angreb den 11. september 1973 præsidentpaladset i hovedstaden Santiago med blandt andet bombefly. Den demokratisk valgte præsident, Salvador Allende (med hjelm midt i billedet) døde under angrebet.

Hesseldahl lægger i sin kronik ikke skjul på at konsekvenserne af militærkuppet var rædselsvækkende for store dele af den chilenske befolkning. »Overgrebene under Pinochets magtovertagelse kan ikke retfærdiggøres«, skriver han.

Men han roser diktatoren for »økonomiske genopretning af landet« gennem »en økonomisk hestekur, der tilbageførte de konfiskerede virksomheder til ejerne og fastholdt et brutalt fokus på udviklingen af et liberalistisk marked«.

Det havde nok »i første omgang smertefulde konsekvenser for den chilenske befolkning«, men blev ifølge Hesseldahl en succes, fordi det derved lykkedes »at opbygge de institutioner, der er det egentlige nav, når et samfund skal opnå fremskridt: sikring af privat ejendomsret og sikring af den individuelle handlefrihed.«

Hesseldahl konkluderer derfor, at privat ejendomsret er mere fundamental for »udvikling« end demokrati.

Fastholder dobbelttydig tolkning af Pinochet

Morten Hesseldahl fastholder overfor Modkraft stadig hovedkonklusionerne fra sin kronik i Jyllands-Posten.

– Jeg håber, at det klart fremgik, at min holdning til Pinochet var dobbelttydig. Jeg kan ikke andet end tage afstand fra hans metoder. Han var en slyngel, og jeg mener, at han skulle være stillet for en domstol. Men han gennemførte også flere fornuftige ting, siger Morten Hesseldahl til Modkraft.

Minder den dobbelthed i vurderingen af Pinochet ikke om nogle af »de røde lejesvendes« forhold til f.eks. DDR – at landet måske kunne sikre velstand, men at der var demokratiske problemer?

– Nej, det kan jeg ikke se. Jeg mener, jeg var ret klar i mine konklusioner. At Pinochet brugte meget brutale metoder, hvor 3.000 mennesker blev dræbt og titusinder torteret eller tvunget til at flygte, det er der ingen undskyldninger for. Men han skabte også ro og stabilitet i landet, det er uomtvisteligt. Om omkostningerne var for store er en anden sag, siger han.

– »Jagten på de røde lejesvende« handler om noget helt andet: Nemlig at afdække, hvad DR-journalister tænkte og tænker i forbindelse med nogle udsendelser, der set fra kritikernes side havde slagside. Det er der nogle, der har opfattet som hetz, men sådan er det ikke tænkt.

Kritik for historieforfalskning

Hesselsdahls artikel vakte ved offentliggørelsen i 2006 ingen større opmærksomhed. Men da Morten Hesseldahl i 2007 blev administrerende direktør på dagbladet Information, rykkede Latinamerika-kenderen og filmmanden Niels Boel ud med en krads kritik.

Han kritiserede i et læserbrev i Information ikke kun den nye administrerende direktør for at føre et delvis forsvar for Pinochets militærdiktatur, men også for bringe direkte usandheder, der »afslører en evne til at udtale sig mod bedrevidende eller ganske enkelt en stærkt højreorienteret tankegang«.

Han anklagede bl.a. Hesseldahl for at ignorere USA’s og den borgerlige oppositions og presses andel i destabiliseringen af økonomien og demokratiet i Chile.

Den kritik afvises af Morten Hesseldahl.

– Man skal huske på, at hele den politiske udvikling i Chile var en kompleks sag. Det er sikkert rigtigt, at USA har spillet en vis rolle i destabiliseringen af landet, men man kan jo ikke få alt med i en kronik, siger han.

Læs også artiklen »DR’s Jacob Rosenkrands vil blæse og have mel i munden« på Kontradoxa

Læs Thomas Fauth Hansens kommentar »Klapjagt og Kajkager«

Efterskrift

Modkraft har efter offentliggørelsen af artiklen modtaget en mail fra Morten Hesseldahl, som han gerne vil have offentliggjort ved artiklen:

»Kære Ole,
Tak for artiklen. Jeg synes, du vinkler den alt for hårdt. Jeg har, som det fremgår, ingen lukkede øjne overfor Pinochets forbrydelser, og jeg roser ham ikke for hans økonomiske genopretning af landet, men konstaterer blot, at det var tilfældet. Det er der vist ingen, der er uenig i.

Og ja, nogle gange er det nødvendigt at sikre det institutionelle, før det demokratiske kan få fodfæste, men det betyder jo ikke, at jeg skulle mene, at det demokratiske ikke er endemålet. Selvfølgelig mener jeg da det, men uden et samfunds strukturer på plads, risikerer demokratiet at visne, endnu inden det er kommet i gang.

Artiklen kom i øvrigt i værk efter at jeg en dag havde vandret rundt i Patagonien med Isabel Allendes voksne søn. Som du vil kunne regne ud, er det ikke en familie med varme følelser for Pinochet. Alligevel var det ikke uden en betydelig dobbelthed, han så tilbage på Chiles historie. Sådan er verden nogle gange så kompleks.

Alt godt
Morten«