Et sted mellem 40 og 100.000 mennesker var lørdag den 18. september på gaden i Berlin for at vise deres utilfredshed med den tyske regeringens beslutning om at forlænge udløbsdatoen på landets atomkraftværket med 12 år.
Ifølge iagttagere afspejler det store fremmøde to ting, skriver tyske medier.
For det første en stærk utilfredshed med det mange opfatter som »hemmelige aftaler« mellem den konservative regering og energisektoren, som går imod befolkningens ønske om at afvikle atomkraft.
For det andet, at den fra 1970’erne så kendte miljø- og anti-atomkraftbevægelse har fået en renæssance.
På gaden lørdag den 18. september var blandt andre det socialdemokratiske partis leder Sigmar Gabriel.
– Forbundskansler Angela Merkel’s atomaftaler får folk på gaden fordi hendes politik skaber utilfredshed. Den politiske ledelse laver hemmelige aftaler med energi-bosser for flere milliarder euros mens sikkerhedsspørgsmål omkring de gamle atomkraftværker ordnes med venstrehånd, lyder opsangen fra den socialdemokratiske leder.

Hun opfodrer i magasinet Der Spiegel regeringen til at offentliggøre alle detaljer omkring atomkraftværkernes fremtid og kræver desuden en folkeafstemning omkring den tyske energipolitik.
Ifølge avisen Berliner Zeitung, så blev der med demonstrationen lørdag sendt et klart signal til regeringen.
»De demonstrerende var ikke bare veteraner fra anti-atomkraftbevægelsen. Her var også unge mennesker og folk fra den øvre middelklasse, som gik på gaden for første gang nogensinde. Det afgørende er ikke om der var 50.000 eller 100.000 mennesker – det som tæller er signalet… Regeringens »hemmelige aftale« med energiselskaberne var dråben, som har fået bærret til at flyde over. End ikke de konservative synes om at regeringen lader firmaer diktere landets politik«.
Se videoreportage fra lørdagens antiatomkraft-protest.
Læs artiklen »’Most Germans Don’t Want Nuclear Power’« hos Der Spiegel.
Læs artiklen »Tyskland: Atomkraftmodstandere ruster sig til et hedt efterår« hos Modkraft.
Tak fordi du bruger Modkraft.
Vi håber du har læst noget interessant eller oplysende.
Du kan støtte Modkraft via MobilePay: 50 37 84 96