Modstand samler sig
Efter en spredt begyndelse har brede initiativer organiseret betydelige manifestationer her i regeringens tredje måned. Fra i begyndelsen at være spontan og til tider individuel er modstanden nu præget af samling om interesseområder, med stærke, etablerede lobby-organisationer som drivende kræfter.
På uddannelsesområdet, u-landsområdet og integration/antiracisme har ti-tusinder været på gaden eller på anden måde ytret deres protest. Uden dog – bortset fra uddannelserne – synderligt at have påvirket den truende finanslov eller den nye integrationslov.
Den 8. februar demonstrerede 15.000 i København mod fremmedhad, og undergrundsnetværket af flygtningevenner meldte om stærk tilstrømning.
På uddannelsesfronten lykkedes det – sammen med Dansk Folkeparti – at redde 750 millioner i land af en nedskæringspakke på 1,4 milliarder kroner.
Sidst i februar afleverede u-landsorganisationerne mere end 33.000 protest-underskrifter mod nedskæringerne i u-landsbistanden.
Fagligt opløb
Efter en lang opvarmningstid er der så småt begyndt at blive grøde på landets arbejdspladser.
Aktive tillidsfolk har mobiliseret til modstand mod den nye deltidslov på 100-150 af landets industrivirksomheder, og den 1. marts går fagbevægelsen samlet på banen med en stor tillidsmandskonference på regeringens 100. dag.
Imens er de kommunale overenskomster sendt til forligsinstitutionen. Stridens æble – størrelsen af den individuelle lønpulje – er mere principiel end vigtig for de ansattes pengepung, men styrkeprøven mellem 650.000 offentligt ansatte og kommunerne vil være det første afvejning af fagbevægelsens og det nye, borgerlige Danmarks beslutsomhed.
Partierne mangler
Socialdemokratiet er stadig koma over valgnederlaget. Partiets venstrefløj er kørt i stilling som toneangivende for den kommende modstandsperiode, men har endnu ikke helt sat de falmende stjerner Nyrup og Jespersen i skyggen.
SF er gået i tænkeboksen efter at have jaget ministertaburetter i 10 år, med optakter til ny højredrejning.
Også dele af Enhedslisten overvejer på EU-området at forlade klassiske venstreføjspositioner. Samtidig har partiet vedtaget en aktivistisk oppositionsstrategi, har været aktiv i at organisere fagbevægelsens venstrefløjsnetværk, og sætter den 7. marts en voksende medlemstilgang på handlingens prøve med en landsdækkende aktionsdag.
Check Enhedslistens hjemmeside.
Nyhedsoverblik
Følg med i den daglige strøm af demonstrationsopfordringer, udtalelser og pressemeddelser på Modkrafts Phorum for pressemeddelelser.
Kampagner
Modkrafts tema Blå-sort regering viser vej til regeringsmodstandernes kampagnesites.
Kampen om u-landsbistanden
U-land.dk giver overblik over kampen om u-landsbistanden, herunder Mellemfolkeligt Samvirke, IBIS, og Folkekirkens Nødhjælp.
Foruden u-landsorganisationerne giver Kristeligt Dagblads u-landstillæg en nyttig nyhedsoversigt på området.
Ny smagsdommer for miljøet
Mens folkelig mobilisering foreløbigt har manglet, samler regeringens felttog mod miljøet – på lige fod med terrorlovgivningen – en hel del intelektuel modstand.
Regeringens nyudnævnte miljø-boss, statistik-eksperten Bjørn Lomborg, kan brøste sig af at være den af regeringens løjtnanter, der samler den bredeste modstand – nemlig en global videnskabelig harme over en letbenet tilgang til miljø-videnskabelige prolemstillinger.
Check for eksempel den engelske anti-Lomborg site.
Analyse og baggrund
SiD bringer den 14. januar en analyse af regeringens første halvtreds dage, med specielt henblik på arbejdsmarkedsområdet. Du kan herfra også downloade en nyttig oversigt over de tyve vigtigste udspil, som den hårdtarbejdende regering har spyet ud.
Enhedslisten analyserer den nye terrorpakke grundigt i Notat om terrorpakken (25. januar)
Af Sven Gårn Hansen/Monsun Nyheder
Hold Modkraft aktuel: Giv os besked om nye kampagner, initiativer og gode artikler!
Tak fordi du bruger Modkraft.
Vi håber du har læst noget interessant eller oplysende.
Du kan støtte Modkraft via MobilePay: 50 37 84 96