Nyt fra repatrieringsministeren

Syv års motiverende adfærdsregulering

Det skal være væsentlig sværere at opnå opholdtilladelse. Regeringens forslag er en syv-års periode på midlertidigt ophold. I løbet af disse syv år vil en asylsøger modtage en væsentlig mindre kontanthjælpsats end danske statsborgere.

Denne diskrimination skulle ifølge beskæftigelsesministeren Claus Hjort Frederiksen virke motiverende for asylsøgernes lyst til at arbejde, eller som han selv formulerede det under præsentationsmødet: »det er et forsøg på regulering af adfærden fra dag ét.«

Konkret viser regeringens egne beregninger, at et par med to børn i syv-års perioden går fra en indkomst på 21.044 til 10.578 kroner om måneden.

Udover motivationen ved en meget lav kontanthjælpssats, og problemerne ved at overleve på denne, rummer forslaget en forhøjelse af fradraget, således at kontanthjælpsmodtagerne nu kan tjene flere penge ved siden af.

Der er ikke tale om en forgyldning, men blot at man nu kan tjene 28 skattefri kroner per 100 tjente i stedet for 11,50 kroner, som er det nuværende niveau.

Beskæftigelsesministeren motiverede dette med en udtalelse om, at »det ikke er sundt at blive præsenteret for et system, der sørger for folk.«

Intet ophold til skatteskyldnere

Efter syv-års perioden er der indført nye betingelser for opnåelse af varig opholdstilladelse. Hvis man er idømt en ubetinget fængselsstraf på mere end to år, får man ikke ophold i Danmark.

Er man dømt for mindre forseelser, indtræder en karensperiode, som endnu ikke er nærmere defineret. Ej heller om der er en bagatelgrænse i forbindelse med færdselsforseelser og lignende.

Har ansøgeren gæld til det offentlige,, vanker der heller ikke ophold i Danmark. Som i tilfældet med karensperioden er der heller ikke her fastsat eller foreslået en nedre grænse for, hvor meget gæld, man må have. Rædselsscenariet vil for eksempel være, at et par glemte biblioteksbøger er nok til en hjemsendelse.

Derudover bliver deltagelse i introduktionsprogrammer før permanent opholdstilladelse tvungent. Hvordan dette skal administreres, foreligger der intet om. Man kan frygte, at det skal bero på et skøn. Så kan man ende i den groteske situation, at skulle bedømme, hvorvidt en ansøger har forsøgt at blive dansk nok til en opholdstilladelse.

Sværere at få indfødsret

Indfødsret bliver nu også inddraget i stramningspolitikken. Det er et emne, som Dansk Folkeparti har haft på ønskelisten i lang tid.

Skærpelserne her rummer krav om større danskkundskaber og kendskab til danske samfundsforhold; ansøgeren skal underskrive papirer med løfte om at overholde danske love og respektere grundlæggende retsprincipper før tildelelse af indfødsret.

Forslaget er ikke gennemarbejdet i detaljer. Det er derfor svært nu at bedømmme, hvor mange afgørelser om asylsøgeres fremtid, der skal træffes på basis af skøn. Men det samlede indtryk er, at dette bliver den nye praksis. Man skal bevise, at man gerne vil være dansk, og indsatsen skal så bedømmes individuelt efter regeringens principper. Principper baseret på at få tilbagesendt så mange som muligt.

De Facto-begrebet afskaffes

Regeringen foreslår en afskaffelse af de facto-begrebet. Begrebet rummer asylsøgere, som ikke er omfattet af konventionerne, men er baseret på et princip om ikke at udvise mennesker til nedværdigende behandling og umenneskelige forhold.

Det er nu erstattet af den såkaldte »beskyttelsesstatus«. Der foreligger endnu intet om kriterierne for at give denne status, men tendensen er tydelig: antallet af opholdstilladelser skal ned.

Familiesammenføringer

Familiesammenføringer blev et stort tema i valgkampen, og regeringen og Dansk Folkeparti nærmest kappedes om at love stramninger på det område. Forslaget om en ændring af ægteskabsloven betyder, at asylsøgere ikke kan indgå ægteskab i Danmark.

For at få en udenlandsk ægtefælle til landet, skal man være i besiddelse af en lånegaranti på minimum 50.000 kroner. Der er intet retskrav på familiesammenføring, der er ingen sammenføring af ægtefæller, hvis én af disse er under 24 år, ingen familiesammenføring med forældre over 60 år, og endelig kan familiesammenførte hjemsendes, hvis de kræver offentlig forsørgelse.

Også på dette område er der lagt op til en større grad af skønsmæssig praksis, idet det såkaldte »tilknytningskrav« skal benyttes langt mere i sammenføringssager.

Hurtigere, hårdere asylbehandling

Regeringen foreslår også store ændringer i forhold til asylbehandlingen. Flygtningenævnet har været under hård kritik i det forløbne år, for at være lemfældige og ligefrem sove under asylsagsbehandling.

Men regeringens formål er tydeligvis ikke at dæmme op for kritikken. Istedet for den nuværende sammensætning af Flygtningenævnet foreslår man et udvalg på tre personer; en dommer, en repræsentant for ministeriet og en repræsentant udpeget af advokatrådet.

Dommeren er formand for nævnet, og får tildelt væsentlig mere kompetence end tidligere. Sager som Udlændingestyrelsen skønner åbenbart grundløse, for eksempel asylsøgere fra et land, der vurderes som sikkert, skal kunne afgøres af formanden alene.

Generelt skal åbenbart grundløs-proceduren benyttes i videre omfang, og kunne gennemføres på én dag. Hertil kommer kravet om udrejse samme dag, man modtager et afslag.

Flygtninge under jorden får nu stillet deres asylsag i bero. Et tiltag som ikke ligefrem sigter på at løse de problemer, der får folk til at gå under jorden, men nærmere vil fastholde mennesker i den ulykkelige situation på grund af angsten for at blive sendt hjem.

Præmie for heldigt uddannelsesvalg

Der er dog en gruppe udlændinge, regeringen gerne ser i Danmark. »En ny udlændingepolitik« rummer forslag om en positiv-liste over kvalifikationer, som savnes på det danske arbejdsmarked.

Har man disse kvalifikationer kan man få en tidsbegrænset opholdstilladelse - indtil ens arbejdsområde igen fjernes fra positiv-listen, og man mister sin opholdstilladelse, og må forlade landet igen.

Bertel Haarder udtrykte på præsentationsmødet håb om, at nogle asylsøgere ville opgive deres asylansøgning og forsøge at komme under Green Card-ordningen i stedet.

Pia Kjærsgaard jubler

Ikke overraskende kom de mest positive tilkendegivelser fra Dansk Folkeparti. Pia Kjærsgaard kaldte dagen for udspillet for en vigtig dag i Danmarkshistorien, og tilskrev sit eget parti en stor del af æren for debatten, der har ført til udspillet.

De internationale fordømmelser af regeringens fremmedfjendske politik preller af på såvel regering som støtteparti. Her er der fælles fodslag; holdningen er, at Danmark har været klassens duks, både i forhold til antallet af herboende flygtninge og overholdelse af internationale konventioner, og divergerende holdninger opfattes som »radikalt føleri«.

Af LH/Modkraft

Foto: Jørgen Gregersen/PåGaden