Energi-skandale truer Bush-regeringen

De varme forbindelser mellem Enron, som indtil for nylig var verdens største forhandler af energi, og især Bush-dynastiet går langt tilbage. Enron-direktør Kenneth Lay var en god ven af George Bush Sr., hvis præsidentkampagne han støttede i 1988.

Kenneth Lay’s energipolitik - USA’s energipolitik

Siden midten af firserne har Lay brugt millioner af dollars på lobbyvirksomhed for privatisering og deregulering af energiindustrien - og på at finansiere valgkampagner for folk, der støttede samme mål. Det er i stort omfang lykkedes til forbrugernes store ulykke, idet priserne på energi med Enrons mellemkomst er steget til hundreder gange produktionsomkostningerne.

I samme takt er Enrons direktion blevet forgyldt. Dog ikke som de eneste: Mellem 1997 og 2000 brugte Enron 10,2 millioner dollars på at påvirke politikere i Washington.

Den enkeltpolitiker, som har modtaget absolut flest penge, er USA’s præsident, George W. Bush. Bush, som inden han blev præsident ofte brugte Enrons firmafly til transport, modtog 774.100 dollars fra Enron, inklusive 312.500 dollars til sin guvernør-kampagne.

Til gengæld hjalp Bush med at deregulere Texas’ elmarkeder i 1999, han tillod luftforurening og indførte love, som beskytter firmaer mod sagsanlæg. Dette tætte forhold tog Bush med sig ind i det Hvide Hus. Kenneth Lay - af Bush bare kaldet "Kenny Boy" - er efter sigende den eneste direktør, som får privat audiens hos vicepræsident Dick Cheney for at diskutere regeringens energipolitik.

Enron og WTO

Enron var også en mægtig aktør bag scenen, da regeringens handelspolitik skulle udformes. Som nøglemedlem af U.S. Coalition of Service Industries formåede Enron at spille en hovedrolle i WTO-forhandlingerne. På den måde har Enron haft global indflydelse på alt fra sundhed og uddannelse til energi og vand. Enrons deregulerings- og privatiseringsbestræbelser har haft en klar indvirkning på den amerikanske regerings WTO-deltagelse.

Enrons nedtur er imidlertid også global. I en række lande, hvor Enron opererer, er firmaet blevet beskyldt for hensynsløs fremfærd på bekostning af mennesker og natur.

Human Rights Watch og Amnesty International har begge dokumenteret overtrædelser af menneskerettighederne i blandt andet Indien begået af lokalt politi, der arbejdede som privat vagtværn for Enron. Mennesker er blevet slæbt ud af deres hjem om natten og tævet for at modsætte sig Enrons energiprojekter.

Selskabstømning

Den 4. december erklæredes Enron konkurs - få dage efter direktionsmedlemmerne hver indkasserede en bonus på mellem en halv og fem millioner dollars.

4.000 medarbejdere blev smidt på gaden, efter vagtværn havde overvåget, at de pakkede deres skrivebord ned uden at stjæle noget. I modsætning til cheferne var de ansatte tvunget til at sætte deres pensionsopsparinger i selskabets aktier, så mange har i dag tabt alt.

Af Anders Hassing/Monsun

Kilde: CorpWatch.org og

Indymedia