Annonce

18. juni 2010 - 13:48

Kommunister i chok: Hammer og segl forbudt i Polen

I Polen blev det i denne uge strafbart at gå rundt med en t-shirt med en rød stjerne eller motiver som »hammer og segl«.

Den 8. juni trådte den lov i kraft, som landets daværende præsident, Lech Kaczynski, underskrev i december, og som er vedtaget med stort flertal i landets parlament. Ifølge loven er det kriminelt at »producere, importere, oplagre, besidde, præsentere, bære eller sende udprint eller kopier« ... som viser »fascistiske, kommunistiske eller andre totalitære symboler«.

Strafferammen går op til to års fængsel.

Kommunister raser

På dagen var der en protestdemonstration i Warszawa. På Polens ambassader og konsulater i mange lande i verden fik man protestbrev og resolutioner. Flere steder var der også demonstrationer med ambassaderne.

JPEG - 28.2 kb
Kommunismen og socialismen fik sit internationale gennembrud med Karl Marx og Frederich Engells. Nu har Polen forbudt symboler for de venstreorienterede ismer. Foto: Brian Berg.

Kommunister og socialister vender sig skarpt imod loven, og påpeger det helt utilstedelige i at sætte lighedstegn mellem fascisme og kommunisme:

– Imperialisterne forsøger at slette erindringen om socialismens resultater fra det polske folkes bevidsthed og fra bevidstheden blandt Europas folk i almindelighed. Derfor jagter de den kommunistiske ideologi i Polen og andre lande, de forbyder kommunistiske partier, de fordrejer historien skamløst, og de nedgør socialismen med fede løgne ved at sætte lighedstegn mellem kommunisme og fascisme, sagde den græske kommunist Giorgos Toussas ved en protest i den polske hovedstad.

Læs historien »Hammer og segl forbudt« i dagbladet Arbejderen.

Redaktion: 

Tak fordi du bruger Modkraft.
Vi håber du har læst noget interessant eller oplysende.
Du kan støtte Modkraft via MobilePay: 50 37 84 96

Annonce