Annonce

3. juni 2010 - 15:07

SOSU’er: »Ikke tid til døende«

Man bliver tvunget til at forlade en døende, selvom hun ikke er klar til det. Og man styrter ind af døren til en dement borger og har lige ti minutter til omsorg.

Sådan er hverdagen for social- og sundhedsarbejderne i Hvidovre og Rødovre. Det er ikke godt nok, og med regeringens krav om nulvækst bliver det endnu værre, mener tre tillidsfolk, som i går deltog i demonstrationen i København mod regeringens nedskæringsplan.

– Det hele handler om minutter, de skærer hele tiden i hjemmeplejen. Hvad kan man bruge ti minutter hos en dement borger til. Hun bliver jo nærmest endnu mere forvirret af det, siger Gitte Andersen, sosu-arbejder i Rødovre Kommune.

– Det gør ondt, når der ikke er tid til omsorg for eksempel for en døende, supplerer Benthe Viola Holm fra Hvidovre Kommune.

De to er sammen med deres kollega Heidi Kelm Jensen, fællestillidsrepræsentant for sosu-arbejderne i Rødovre, helt enige om, at Kommunernes Landsforening skal afvise en økonomiaftale, som fastholder kravet om nulvækst.

– Så må de hellere sige nej, kommer det uden tøven fra Gitte Andersen.

Læs mere i dagbladet Arbejderen

Redaktion: 

Tak fordi du bruger Modkraft.
Vi håber du har læst noget interessant eller oplysende.
Du kan støtte Modkraft via MobilePay: 50 37 84 96

Annonce