Ø’s gruppeformand: S/SF skal ikke kunne tørre skidt af på os

Når Enhedslisten i den midterste weekend af maj holder årsmøde på Nørrebro, er det især den politiske situation efter et kommende regeringsskifte, der er til diskussion.

Per Clausen, der er gruppeformand for Enhedslistens folketingsgruppe, mener, at den diskussion ikke blot er en teknisk diskussion om at stemme for og imod en finanslov, men handler om mulighederne for samfundsmæssige forandringer.

– Den parlamentariske situation er vigtig, fordi den kan føre til en forandring af de grundlæggende styrkeforhold i samfundet, forandringer der kan gå flere veje. En S/SF-regering kan åbne op for en situation, hvor krav fra fagbevægelsen og de sociale bevægelser kan blive imødekommet, i hvert fald delvist. Men den kan også ende i, at bevægelserne bliver indkapslet i et forsvar for S/SF’s parlamentariske situation uden modydelser, siger Per Clausen til Modkraft.

– Derfor er det helt afgørende, at venstrefløjen ikke kun formulerer en politik for udviklingen af bevægelserne eller utopiske drømme, men også for en parlamentarisk politik, hvor S/SF ikke kan tørre manglende forbedringer af på venstrefløjen, siger han.

En S/SF-regering skal ikke have nogen undskyldninger for ikke at lave reelle forbedringer, siger Per Clausen, gruppeformand for Enhedslistens folketingsgruppe. Foto: Mark Knudsen/Monsun.

Ingen undskyldninger

– En ny regering skal ikke have nogen undskyldninger for ikke at finde et flertal for forbedringer. Derfor diskuterer vi på årsmødet, hvordan vi vil stille os til finansloven under bestemte betingelser. Socialdemokrater og SF’ere ikke skal kunne gå tilbage til deres bagland med påstande om, at venstrefløjen ikke er til at regne med, siger Per Clausen.

Det handler derfor heller ikke kun om finansloven, men også om reformer.

– Vi skal være helt konkrete og kunne pege på kortsigtede løsninger – og hvordan de finansieres. Det kan skabe et rum, hvor vi ikke kun skal bekæmpe forringelser, men kan arbejde for reelle forbedringer. Også selv om de ikke svarer til de radikale løsninger, Enhedslisten selv arbejder for, siger han.

Forskel til 1990’erne nyliberale SR-regering

Selv om et nyt flertal bliver sammen med det liberale midterparti Radikale Venstre, mener Per Clausen alligevel, at det kan komme til at adskille sig fra den politiske situation i 1990’erne, hvor der var et tilsvarende flertal.

– Forskellen er for det første, at den nuværende opposition skal ud og vinde et valg, og for det andet at de radikale ikke kan diktere grundlaget for en ny regering. Den situation giver håb om, at de folkelige bevægelser kan lægge massivt pres på en ny regering for reelle forbedringer. Befolkningens forventninger er ikke, at en ny regering blot skal forvalte borgerlig politik, men at den skal skaffe forbedringer.

Per Clausen mener også, at VK-regeringens blokpolitik med Dansk Folkeparti i de sidste ti år kan være med til at holde de borgerlige uden for indflydelse.

– Ti års blokpolitik lægger op til, at de borgerlige ikke bliver taget med i fremtidige forlig. Måske. For der er ikke tvivl om, at også en kommende S/SF-regering vil blive udsat for massivt pres fra erhvervslivet og stærke kapitalinteresser. Vi – venstrefløjen og de sociale bevægelser – skal skabe et pres den modsatte vej.

Ingen jubeloptimisme

Per Clausen er langt fra sikker på at det er venstrefløjen, der vinder den kamp.

– Det er muligt en kommende regering vil vælge forringelser, siger han med henvisning til S/SF’s udspil til økonomisk politik, Fair Løsning, som partierne fremlagde tirsdag den 11. maj.

– S/SF mener her, at mangel på arbejdskraft er den største udfordring for finansieringen af velfærd om to-tre år. Det positive i udspillet er, at S/SF klart markerer, at man ikke vil skære i de offentlige budgetter. Men det er til gengæld skidt, at man i en periode med stigende arbejdsløshed accepterer en borgerlig myte. Alt tyder på, at arbejdsløsheden vil fortsætte og bide sig fast, siger han.

– Derfor er det dybt problematisk, at S og SF lægger op til forringelser af forholdene på arbejdsmarkedet, selv om det først skal ske efter forhandlinger med de involverede parter, siger han.

Netop kravet om forhandlinger med arbejdsmarkedets parter vil få venstrefløjen til at stå over for en ny opgave, mener gruppeformanden.

– Det bliver afgørende at skabe folkelig bevægelse og røre inden for fagbevægelsen, så ledelserne ikke uhindret accepterer forringelser. Der bliver derfor under en S/SF-regering i endnu højere grad behov for ekstraparlamentarisk arbejde. Taber venstrefløjen den kamp, må man forvente forringelser, hvor lønmodtagerne får længere arbejdstid og dårligere ferieforhold.

Aktivisme vs. parlamentarisme

Kan Enhedslisten løfte den opgave? Er det ikke et problem, at listen mere er en parlamentarisk konstruktion end et bevægelsesparti?

– Det er rigtigt, at det er en opgave, som vi ikke kan klare alene. Men det passer ikke, at vi er en parlamentarisk konstruktion. Der er masser af aktive Enhedslistemedlemmer i bevægelserne. Og vi har i de sidste par år styrket den interne organisering af medlemmer i Enhedslisten, blandt andet efter arbejdspladser og i brancher. Men det er selvfølgelig fortsat vigtigt at styrke den organisering – ved siden af at formulere politiske løsninger.

Skal den udenomsparlamentariske kamp mere foregå som opposition inden for de eksisterende organisationer end som udvikling af nye, frække bevægelser?

– Nej, Enhedslistens medlemmer spiller også en vigtig rolle i udviklingen af nye bevægelsesaktiviteter. Det viste vi f.eks. op til klimatopmødet i december, hvor radikale krav rejst af aktivister også blev båret ind i organisationerne. På den måde spiller vi en vigtig rolle i formidlingen mellem radikale aktivistmiljøer, især i ungdommen, og de mere etablerede bevægelser og fagforeninger, siger Per Clausen.